Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Første menneske død af H5N2 fugleinfluenza
Mexicanske myndigheder har for første gang i verden meddelt, at et menneske er død af smitte med fugleinfluenza H5N2, det meddeler Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Der er tale om det første laboratoriebekræftede tilfælde af, at et menneske er smittet med en Influenza A, som H5N2 er. Kilden til smitten er ukendt, men influenzavira af A-typen er tidligere blevet rapporteret fra mexicanske fjerkræbrug
Den 59-åprige patient, som døde 24. april, havde dog ingen historik med eksponering for fjerkræ eller andre dyr. Samtidig havde patienten flere bagvedliggende sygdomme, og havde op til sin død være sengeliggende af andre årsager, inden de akutte symptomer viste sig.
Symptomerne som patienten udviklede var feber, diarre, stakåndethed og kvalme.
Selv om smitte blandt mennesker med en Influenza A-type har potentiale til at påvirke den offentlige sundhed meget, vurderer WHO dog fortsat, at den generelle risiko for smitte er lav