Lyt til artiklen:

Ingen vej tilbage: Ny ordning tinglyses med permanente krav og forbud

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Politikerne har besluttet at indføre en ny ordning om permanent ekstensivering af landbrugsarealer, som lanceres med det formål, at ordningen skal reducere kvælstofudvaskning, reducere klimapåvirkning og fremme biodiversitet.

Ret centralt i den nye permanente ekstensiveringsordning er dog også, at Danmark ikke hare formået at bruge alle midler i en EU-landdistriktspulje, og hvis man ikke fandt på noget, ville pengene ryge retur til EU ved udgangen af 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der dog en række detaljer i ordningen, som endnu ikke er afklaret.

For eksempel er den nye ordning endnu ikke godkendt i EU eller beskrevet i en bekendtgørelse.

Men EU ventes ifølge Landbrugsstyrelsen at godkende ekstensiveringsordningen "i løbet af nogle uger - eller måneder", og en bekendtgørelse om ordningen skal sendes i høring i juli.

Tinglysning

Ansøgning bliver ifølge styrelsen mulig fra 1. september, og hvis man går med i ordningen, er der ingen vej tilbage. En række restriktioner træder i kraft allerede 1. januar 2025 og tinglyses på ejendommen.

Landbrugsstyrelsen oplyste tirsdag på et webinar om ordningen, at tinglysningen vil omfatte en række forbud og krav. Det drejer sig om forbud mod pesticider, forbud mod gødning, forbud mod omlægning (det vil sige som udgangspunkt forbud mod jordbearbejdning, såning og tilplantning).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så tinglyses det, at arealet skal indgå i vand- eller klimaprojekter, hvis det bliver relevant.

Måske skattesmæk

Hvis man ønsker at udtage et areal permanent, udløser det en engangserstatning pr. hektar på 82.500 kroner for omdriftsarealer og 35.500 for permanente græsarealer.

Samtidig skal man ifølge Landbrugsstyrelsen være opmærksom på, at erstatningen kan udløse en højere skatteprocent i udbetalingsåret. Man risikerer også, at den samlede ejendom ændrer status hos Vurderingsstyrelsen, og man skal være opmærksom på, at kreditorer måske vil kræve, at erstatningen bruges til at afdrage gæld. Og så skal man selvfølgelig være opmærksom på, om man fortsat har tilstrækkeligt harmoniareal.

Kan blive paragraf 3

Udtagne arealer risikerer også i løbet af få år at få paragraf 3-status og kan dermed spænde ben for udvidelsesmuligheder på husdyrbrug i nærheden jævnfør Naturbeskyttelseslovens paragraf 4.

Og man får desuden rydningspligt, hvilket vil sige, at træer med videre skal ryddes minimum hvert femte år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordningen gælder ikke for paragraf 3-arealer, udyrkede naturarealer og som udgangspunkt heller ikke arealer med flerårige tilsagn bortset fra, at den i et endnu ukendt omfang kan kombineres med pleje af græs- og naturarealer.

Landbrugsstyrelsen arbejder på at finde en løsning, så efterafgrøder ikke kommer til at stå i vejen for udtagningen, som skal gælde fra den 1. januar.

Forventningen hos styrelsen er, at 1500 landmænd vil søge ordningen på i alt 5000 hektar.