Lyt til artiklen:

Birgitte fra Sjørup Group skal til VM for lærlinge

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Birgitte Brunsgaard Jacobsen har allerede vundet prisen som Danmarks Bedste Lærling ved Agromek i 2022. Hun har også deltaget ved EuroSkills i Gdansk i Polen i 2023, hvor hun kom hjem med en "Medallion of excellence" for en flot præstation.

Nu skal hun konkurrere mod verdenseliten ved WorldSkills i kategorien Heavy Vehicle Technology..

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 22-årige landbrugsmaskinmekaniker arbejder til dagligt hos Sjørup Group i Viborg.

Danmarks bedste glæder sig til at komme i kamp

Se også:

Danmarks bedste glæder sig til at komme i kamp

- Det der vægter højest i udtagelsen er, at Birgitte har erfaringen fra en international konkurrence. Der er utrolig mange ting, som fylder for et ungt menneske, når de skal deltage i Skills. Der er blandt andet al presseopmærksomheden, og så er de jo lidt ude af deres komfortzone med hele konkurrenceelementet og så endda i et andet land. Det, at Birgitte har prøvet det før, gør, at vi er overbeviste om, at det giver hende ro til at fokusere på at gøre sit bedste i konkurrencen, siger konsulent i Dansk Maskinhandlerforening Per Hedetoft i en pressemeddelelse.

Han fremhæver også, at hun er rigtig god til engelsk, som jo er vigtigt, når man skal konkurrere i udlandet. Derudover overholder hun alderskravet, som er, at man ikke må fylde 23 i det år konkurrencen afholdes.

- Det er megafedt at få lov til at deltage igen, da det var en stor oplevelse til EuroSkills, og det her bliver jo endnu større, med endnu flere lande og deltagere, siger Birgitte Brunsgaard Jacobsen.

rich-media-3
Det danske landshold til WorldSkills. Foto: SkillsDenmark

- Jeg har allerede hilst på de andre danske deltagere til landsholdssamlingen, som jeg glæder mig til at være sammen med og følge i deres konkurrencer. Jeg synes selv, jeg har en anden ro i det hele i forhold til første gang, da jeg jo ved mere om, hvad der skal ske. Det, tror jeg bestemt også, kan hjælpe mig under konkurrencen, fordi jeg har prøvet at være presset på den måde før og ved, hvordan jeg reagerer i de situationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har jeg været udlært et stykke tid og har ikke arbejdet så meget med eksempelvis fejlfinding og diagrammer, så jeg har allerede været forbi HEG et par dage for at få rusten banket af. Allerede på anden dagen følte jeg, at jeg havde styr på det igen, og jeg skal også træne flere gange både på HEG og ude i nogle virksomheder, inden vi tager afsted.

Birgitte Brunsgaard Jacobsen fortæller, at hendes arbejdsgiver, Sjørup Group, er stolte af hende og bakker hende 100 procent op.

WorldSkills foregår i Lyon fra den 10. til 15. september.