Lyt til artiklen:

Mobile hønsehuse og redekasser med æggebånd på dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
02:23

På Roskilde Dyrskue kan man hos Overby Export se nyheder til høns, det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Til de professionelle hønseavlere viser Overby en redekasse med æggebånd. Det er en prisgunstig løsning, der er udviklet til den professionelle ægproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den udstillede version er til 120 høns, men fås også i en dobbeltsidet version til 240 høns. Det er en modulær løsning, hvor op til fire sektioner kan kobles sammen, redekasserne kan installeres i såvel mobile som stationære hønsehuse.

Fra redekassen ruller ægget nænsomt ned på conveyor-bånd, og efter æglægningen er der ingen kontakt mellem høne og æg. Med det hånddrevne bånd er det nemt at transportere æggene til opsamlingsstationen i den ene ende, hvor der er plads til at lægge æggene i bakker. Redekasserne kan lukkes om aftenen og de er udstyret med måtter, som nemt kan udtages for rengøring.

Til de semiprofessionelle hønseavlere har Overby en serie af mobile hønsehuse på 30, 60 og 90 kvadratmeter, og med plads fra 180 til 540 høns.

rich-media-2
Båndet giver nem opsamling af æg. Foto: Overby Export.

Mobilt hønsehus

På Roskilde Dyrskue præsenterer firmaet desuden mobile hønsehuse, som gør det nemt at starte eget hønsehold, også selv om pladsen er begrænset. Chicken Caravan Euro Micro findes i to versioner med plads til 25 eller 10 høns.

De små, mobile hønsehuse, kommer som en færdig pakke, som indeholder alt det nødvendige grej til hønseholdet. De opfylder kravene til økologisk hønsehold, de har vandbeholder med drikkenipler, rottesikret foderbeholder og sidemonterede redekasser med skuffe til æggene, som sikrer rene æg og nem tømning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chicken Caravan Euro Micro er på hjul, hvilket forebygger problemer med rotter og gør det nemt, at flytte dem rundt på grunden. Husene kan leveres med perforeret eller fast bund, og med automatisk åbning og lukning for hønsene.

Desuden opfylder hønsehusene EU-krav til økologisk såvel som konventionelle høns.

Valgte mobilt hønsehus med dyrevelfærd og økonomi i højsædet

Se også:

Valgte mobilt hønsehus med dyrevelfærd og økonomi i højsædet