Betingelserne for etablering af majs har været finde, og langt de fleste steder er afgrøden kommet godt i vej. Tiden for radrensning nærmer sig, og dermed nærmer sig også tiden for eftergødskning i de tilfælde, hvor det sker sammen med radrensningen.
Samtidig betyder det tørre vejr under fremspiring, at der er stor sandsynlighed for mangel på mikronæring, hvorfor det er vigtigt at al nødvendig næring er tilsteder i rigelig mængde og optagelig form.
Sådan er budskabet fra Jens Bach Andersen, agronom hos Yara, i virksomhedens nyhedsbrev, hvor han gennemgår de mest sandsynlige næringsstofmangler.
Kvælstof og svovl
- Mange gødningsplaner til majs rummer så meget husdyrgødning, at kvælstofbehovet teoretisk er dækket ind, når startgødningen er givet. Hvis husdyrgødningen er forsuret med svovlsyre, er der samtidig givet en stor portion svovl ved etablering, siger Jens Bach Andersen.
Majs optager dog ikke ret meget kvælstof og svovl ved vækststarten, og især under våde forhold på sandjord er der stor risiko for udvaskning, hvis man fra start giver store mængder, peger han på.
- Det gælder især, hvor husdyrgødning er givet et stykke tid før såning, da april jo var rekordvåd. Ved mangelsituation kan der eftergødes med 20-30 kilo N, hvis kvoten tillader det. På de grovsandede jorde har mange tilpasset gødningsplanen på forhånd og gemt cirka 30 kilo N til 8-10 bladsstadiet, og her skal eftergødskningen naturligvis fastholdes, siger han og tilføjer:
- Gødningen tilføres i form af YaraBela Sulfan, hvorved der samtidig gives 7 kg svovl pr. ha. Hvis man ikke er nervøs for svovlforsyningen, kan man i stedet vælge YaraBela Extran, der har et højere indhold af magnesium og derved supplerer en strategi med YaraVita Kombiphos godt.
Gødningen kan placeres i forbindelse med radrensning, og frem til cirka 8-bladsstadiet kan den også bredspredes traditionelt uden større risiko for svidning.
- Den endelige beslutning om eftergødning skal selvfølgelig tilpasses på ejendomsniveau. Det er det især tiden og nedbøren siden gødskning samt jordtypen, der betyder noget for det endelige behov, konstaterer agronomen.
Fosfor
Fosformangel efter fremspring er et tilbagevendende problem, der præger majsen i større eller mindre grad hvert år. Problemet skyldes, at fosfor næsten er immobilt i jorden, og derfor optræder fosformangel typisk i kolde og våde forår med langsom rodvækst, hvor rødderne ikke i tilstrækkelig grad afsøger jorden for fosfor.
- Symptomerne er rød/lilla farvning ved stængelbasis og på de ældre blade, samt svag vækst generel. Afhjælpning af fosformangel efter fremspring kan ske ved bladgødskning med YaraVita Kombiphos der indeholder 192 gram P pr. liter. Vi anbefaler, at man anvender 3-5 liter pr. hektar på 4-6 bladstadie og eventuelt gentager behandlingen efter 14 dage, siger Jens Bach Andersen.
Han peger på at fosfor stimulerer rodvæksten, så når varmen kommer og hjælper med at gøre fosfor i jorden tilgængeligt, kan et tilskud til bladene hjælpe rødderne med at finde det.
Magnesium
- Magnesium er et sekundært næringsstof, der ofte opstår mangel på. Risikoen er størst på sandede jorde med stort kaliumindhold, da kalium står i vejen for optagelse af magnesium. Ligesom med fosfor og zink forstærkes problemerne af kolde og våde forhold. YaraVita Kombiphos indeholder 40 gram magnesium pr. liter, og vi anbefaler behandling i majsmarker hvor der er tilført en stor mængde kalium via husdyrgødning, siger agronomen.
Bor, mangan og zink
Når det kommer til bor, mangan og zink bør en god startgødning i teorien indeholde bor og zink nok til at dække plantens behov.
- I tørre forår udvikler majs sommetider bormangel efter fremspiring, fordi de ikke kan optage det tildelte bor fra jorden. Det gælder især på sandede jordtyper med højt reaktionstal, og hvor der er valgt startgødning uden bor. Hvor disse forhold er gældende, anbefaler vi at skifte fra YaraVita Kombiphos til YaraVita Brassitrel der har et højt borindhold. Herved dækker man sig også ind på mangan, som der også nemt kan komme mangel på under tørre forhold, siger Jens Bach Andersen.
