Den fælles landbrugspolitik er en hjørnesten i EU's samlede indsats for at støtte og regulere landbrugssektoren og er flere gange genforhandlet for at tilgodese nye behov. Den seneste reform for perioden 2023-27 har fokus på at styrke miljø, klima og biodiversitet, men det er foreløbig ikke sket i større omfang i Danmark.
Det fremgår af en ny rapport, hvor den grønne tænketank Concito har analyseret Danmarks implementering af den nye landbrugspolitik, CAP, efter det første år.
Rapporten evaluerer de nye elementer i reformen, herunder en ny gennemførelsesmodel, forstærkede grønne krav og bio-ordninger, samt, hvordan disse bidrager til både EU's og Danmarks mål for klima, biodiversitet og miljø.
- EU har sat ambitiøse mål for både biodiversitet, miljø og klima, og den nye landbrugspolitik skal understøtte, at landbruget bidrager til den samlede grønne omstilling i Europa. Men foreløbig ser det sløjt ud, og der er brug for, at politikere både i Folketinget og Europa-Parlamentet gør en helhjertet indsats for at få landbrugspolitikken til at levere på den grønne dagsorden, siger forfatter på rapporten, projektleder Simone Højte, Concito.
Begrænset grøn effekt
Den grønne effekt, der er kommet ud af den nye landbrugsreform, skyldes hovedsageligt kortsigtede indsatser med udtagning af jord fra produktionen. Dette har reduceret landbrugets drivhusgasudledninger med cirka 1 procent, bidraget til 9-14 procent af reduktionsmålet for kvælstofudledningen til vandmiljøet, mens effekten på biodiversitet potentielt har været lige så negativ som positiv, peger Concito på.
Rapporten peger på, at dette skyldes væsentlige mangler både i EU's CAP lovramme, men især også det ambitionsniveau danske politikere har lagt i den danske CAP plan.
Rapporten viser ydermere, at de nye grønne elementer i flere tilfælde har været ufokuserede, overlappende, kompenserende og i nogle tilfælde kontraproduktive. Et eksempel er implementeringen af et nyt biodiversitetskrav til landbrugerne, som også er blevet kendt som 'brakkravet'.
- Formålet med biodiversitetskravet var at skabe mere marknatur, men den måde, det er blevet implementeret på, har nogle steder tilskyndet landbrugerne til at rydde eksisterende natur for at skabe ny natur, og det har forringet arealernes naturværdi, siger Simone Højte.
Nye bio-ordninger ikke særligt effektive
Bio-ordninger, som er et helt nyt element i den nye CAP-reform, har til formål at støtte landbrugerne med deres klima-, miljø- og biodiversitetsindsatser.
Ordningerne har dog overordnet set ikke været særlig populære det første år, og kun cirka 60 procent af budgetterne er brugt. Dertil er de mest populære ordninger ifølge tænketanken designet sådan, at deres primære formål var at støtte specifikke sektorer, herunder malkekvæg, stivelseskartofler og sukkerroer, frem for at levere grønne resultater.
Cirka 276 millioner kroner svarende til cirka 60 procent af budgettet for bio-ordningerne gik dermed til at betale for eksisterende aktiviteter uden at fremme miljømæssige forbedringer.
- Hovedparten af de uddelte midler til bio-ordninger er gået til allerede eksisterende aktiviteter. Vi ser et stort behov for at styrke designet af bio-ordningerne for at sikre, at de ikke kun støtter landbrugerne økonomisk, men også bidrager med konkrete miljømæssige forbedringer, påpeger Simone Højte.
Den danske regering kan gøre bio-ordningerne mere regionaliserede med indbyggede incitamentsmodeller og dermed i højere grad opnå den ønskede effekt. Konkret anbefaler rapporten at, den danske regering målretter den måde midlerne i bio-ordningerne bliver tildelt på, for eksempel ved at basere dem på potentialekort for høj biodiversitet eller risiko for kvælstofudvaskning til vandmiljøet.
Fleksible rammer muliggør forbedringer
Den gode nyhed er ifølge Concito, at selvom EU's lovramme for CAP ikke er tilstrækkelig til at sikre ambitiøs implementering af CAP i Danmark, er den så fleksibel, at den danske regering kan vælge at gøre deres implementering mere ambitiøs, målrettet, målbar og effektiv.
- Det er faktisk det, som er meningen med den nye gennemførelsesmodel, som EU har introduceret. Det kræver blot politisk prioritering, påpeger Simone Højte.
Concito-rapporten fremhæver også behovet for en mere omfattende ændring i EU's landbrugspolitik med en større reform af CAP, herunder udfasning af den direkte indkomststøtte og den produktionsstøtte, der gives til klimabelastende produktionsformer, samt nye instrumenter som vil prissætte de drivhusgasudledninger, som kommer fra landbruget.
- Der er behov for innovative løsninger, både inden for og uden for CAP, for at takle de mange udfordringer, som landbrugssektoren står overfor. De kommende medlemmer af Europa-Parlamentet får en vigtig rolle i at sætte disse reformer på dagsordenen og sikre en mere bæredygtig fremtid for europæisk landbrug, siger Simone Højte
