Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Legat til lærling: Sietse er en faglig og social gevinst
Sietse Frans Wijbenga fra Vejrup har modtaget Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kroner. Legatet hædrer landets dygtigste lærlinge og skal anerkende lærlingenes indsats; både fagligt og socialt.
Læretiden har været hos Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor Sietse Frans Wijbenga er blevet uddannet til landbrugsmaskinmekaniker.
- Det er en stor fornøjelse at have Sietse Frans Wijbenga som lærling. Han har nærmest været en faglig og social gevinst fra dag ét, og der er ingen tvivl om, at han brænder for sit fag, lyder det i en pressemeddelelse fra lærepladsen.
Legat på de 15.000 kroner, og modtagerne kan bruge pengene til eksempelvis at videreuddanne eller opkvalificere sig eller på andet, der har relation til deres fag. Det er helt op til lærlingen selv.
- Jeg har altid været glad for at være hos Brørup Traktor- & Maskincenter, og det er megadejligt, at de sætter pris på min arbejdsindsats. Og så er stolt over valget faldt på mig, siger Sietse Frans Wijbenga.