Vil stoppe problemer, der er på vej

- Med globaliseringen og den deraf stigende import af fødevarer er antibiotika-resistente bakterier i vores fødevarer blevet et problem, der skal håndteres globalt.

- I Danmark ved vi, at bakterierne i udenlandsk kød er mere resistente over for vigtige antibiotika, der bruges til at behandle mennesker. Det er derfor vigtigt, at der er international fokus på problemet.

Sådan siger Lars Bogø Jensen, seniorforsker fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Fødevareinstituttet. Han var hovedarrangør af konferencen om antibiotika-resistens i fødevarer, som havde samlet 240 deltagere fra hele verden.

Resistente stafylokokker

Sammenfattende for konferencen mener Lars Bogø Jensen, at de vigtigste emner, der skal arbejdes videre med er:

1. Stafylokokker. Der har aktuelt været fokus på MRSA, der er en særlig stafylokokbakterie, som er resistent over for penicilliner. Den har hidtil kun været forekommende hos mennesker, men en variant er fundet hos dyr, og det har vist sig, at MRSA kan smitte fra dyr til mennesker.

2. ESBL. Det er bakterier, der er resistente over for penicilliner.

3. Vækstfremmere. Antibiotiske vækstfremmere er udfaset i Danmark, men ikke i en række lande, hvorfra der importeres fødevarer, som derfor med hensyn til fødevaresikkerhed ikke er på højde med danske produkter.

ESBL er i kraftig forøgelse

Hvor stort er problemerne landbruget?

- Nogle problemer forsvinder, og andre opstår. For eksempel forsvinder vækstfremmer-resistensen efterhånden, siger Lars Bogø Jensen.

- Forekomsten af ESBL – den såkaldte dræberbakterie – er i kraftig forøgelse blandt behandlede dyr. Det er et problem, der er på vej, og jeg så gerne, det blev stoppet, inden det bliver et udbredt problem.

- Jeg kunne ønske mig, at der blev brugt så lidt ”sidste-chance-antibiotika” som muligt. Hvis man begynder med den kraftigste medicin, opstår der resistens hos dyrene, hvilket kan overføres til fødevarer med risiko for overførsel til mennesker, og så opstår der et behandlingsproblem, siger Lars Bogø Jensen.

Er der manglende forståelse i landbruget for resistens-problematikken?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men set fra min side, har man ved at bruge antibiotika som vækstfremmer haft en økonomisk fordel i landbruget, men man har skabt et resistens-problem ved at bruge antibiotika til dyr, der ikke var syge, lyder der fra DTU-forskeren.

Gentages hvert andet år

Det var første gang, at der blev afholdt en sådan international konference om antibiotika-resistens.

Det er planen, at der skal holdes et tilsvarende møde hvert andet år. Det sker i erkendelse af, at med den øgede globalisering og den dermed forbundne øgede handel over grænserne kan resistens-problemerne ikke løses nationalt, men kræver en global indsats.

At Danmark stod som arrangør skyldes, at DTU Fødevareinstituttet er internationalt anerkendt og er blevet udpeget som referencelaboratorium for EU og WHO inden for antibiotikaresistens.