Er vi klar - og hvordan skal vi egentlig gribe produktionen an i fremtiden?
Når dette blad udkommer, er der halvanden uge til, at mælkekvoter hører fortiden til. Og dermed er det ikke længere kvoten, som er den begrænsende faktor for, hvor meget der produceres ude på gårdene. Derimod vil udbud og efterspørgsel være faktorer, der i fremtiden får endnu større indflydelse på de producerede mælkemængder - og ikke mindst, hvad der kan afsættes.
Seges, Kvæg har store fremtidsplaner for kvægbruget. Og Seges-eksperternes mål er, at produktionen af mælk skal stige til seks milliarder kg frem til 2020, og produktionen af oksekød skal stige med 20 procent. På Kvægkongressen påpegede Peder Philipp dog, at dette kun kan lade sig gøre, hvis de rigtige betingelser er til stede. Det er de ikke på nuværende tidspunkt. I stedet lød det fra formanden, at den enkelte må tænke på egen overlevelse.
De foreløbige regnskabstal fra Seges viser ellers, at 2014 gav en lidt bedre indtjening for mælkeproducenterne, end det var tilfældet i 2013. Det gennemsnitlige driftsresultat, opgjort før forretning af egenkapital og løn til landmanden, som blev præsenteret på Kvægkongressen, lander på 717.000 kroner - altså en forbedring på 319.000 kroner i forhold til året før. Det skyldes ifølge Seges en markant ydelsesstigning på hele 4,2 procent. Alt i alt kunne det for udenforstående se ud som om, at der ikke er noget at klage over. Men med den udvikling i mælkeprisen, som vi så i det sidste halvår i 2014, er virkeligheden bare en anden.
Den aktuelle mælkepris gør, at mange mælkeproducenter desværre har udsigt til betydelige underskud. Det betyder, at mange vil komme til at mangle likviditet. For nogen vil det være vanskeligt at fremskaffe og for andre helt umuligt.
For dem, som forsat kan og vil drive landbrug, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om bedriftens udvikling fremover og lægge en strategi for fremtiden. I artiklen på side 26-27 i denne udgave understreger Carsten Friis, fagchef Kvæg, Landbosyd, at det selv uden kvoter gæld-er om at have styr på likviditet og rentabilitet - noget vi har lært i de seneste år. Han peger desuden på, at man skal tænke sig godt om, hvis man overvejer mulighederne for udvidelse af produktionen: "Det er nødvendigt at spørge sig selv om, hvad rentabiliteten er, og hvad det koster i likviditet, hvis produktionen udvides. Eller med andre ord: Hvad koster en udvidelse, og hvad giver den i merindtjening?" Måske kan det slet ikke betale sig at producere den ekstra liter mælk - det er noget, der skal regnes på. ?
