Selv om klokken kun lige har passeret otte, så er Søren Hansen allerede i fuld gang med at skifte en pumpe på en mark hos en landmand ved Ådum i Vestjylland. Med varmen og solen følger nemlig også tørre marker og travlhed for servicemontørerne hos WekoAgro Machinery.
- Det går endnu, at vi kan følge med, men vi har nok også noget mere end otte timer om dagen, selvom sæsonen for markvanding ikke rigtig er startet endnu, siger Søren Hansen, der er uddannet bygnings- og landbrugssmed.