L&F: Solcellestrategi rammer ved siden af skiven

Den nye solcellestrategi sætter fokus på barriererne for opsætning af solceller på tagflader, men rammer desværre ikke de centrale problematikker for egenproduktion og sparker samtidig andre centrale udfordringer til hjørne, mener Landbrug & Fødevarer.

Som en del af den politiske aftale af juni 2022 om en firdobling af vind og solkraft, var der enighed om behovet for en solcellestrategi, der skulle fjerne barrierer for udbygning med sol.

Ambitionen var at strategien skulle præsenteres ved udgangen af 2022, men der skulle gå yderligere halvandet år, inden strategien nu endelig er lanceret. Og selvom der udpeges flere konkrete barriere i strategien, indeholder den desværre ikke mange tiltag, der gør op med de centrale udfordringer.

Solcellestrategien sætter fokus på opsætning af vedvarende energi på bygninger og i mindre grad udbygningen i det åbne land. Det skyldes jf. strategien de initiativer der allerede er igangsat - eks. statslige energiparker på land, VE-rejsehold og ny vejledning om blandt andet solceller i kystnærhedszonen.

Opsætning af solceller på lavbundsjorder

Regeringen vil med sin nye strategi arbejde videre for, at der kommer klare rammer om muligheden for opsætning af solceller på lavbundsjorder:

"Muligheden for opsætning af solceller på nogle lavbundsjorder kan medvirke til at fremme den grønne omstilling og gør samtidigt, at vi kan udnytte vores arealer mere effektivt. Det er blevet gjort muligt i Landbrugsstyrelsens lavbundsordning, at der, såfremt det ikke er modstrid med andre hensyn, kan opsættes solceller. Muligheden er indført på baggrund af anbefalinger fra Taskforce", skriver regeringen i sin strategi.

Læs hele solcellestrategien.

I strategien peges desuden på en række forhindringer for etablering af solceller på lavbundsjorde, der tages ud af drift. Men Landbrug & Fødevarer ser ikke mange reelle løsningsforslag.

- Vi vil gerne kvittere for, at regeringen forpligter sig til at skabe klare rammer om muligheden for opsætning af solceller på lavbundsjorder. Det har vi manglet i lang tid. Vi finder det dog besynderligt, at man ikke udnytter lejligheden i form af en solcellestrategi til at introducere tiltag, der fremmer den multifunktionelle arealanvendelse og alene sætter lys på udfordringerne, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Strategien rammer heller ikke de centrale udfordringer for at realisere det overordnede mål; at fremme opsætning af solceller på bygninger.

Fjernelse af rådighedstariffen

Landbrug & Fødevarer har i lang tid arbejdet for at fjerne rådighedstariffen, der er en dyr forsikringspræmie netselskaberne opkræver fra egenproducenterne, når de bruger deres eget strøm.

Og selvom rådighedstariffen afskaffes ved årsskiftet, ser den ud til at blive erstattet af et nyt betalingselement, der introducerer nye udfordringer og højere omkostninger for nogle solcelleejere.

- Vi har desværre set, at der er opstået mange nye benspænd for egenproducenter de senere år, selvom den politiske vilje har peget i den modsatte retning. Det drejer sig dels om de omkostninger, der er forbundet med at producere og bruge sin egen strøm, men det handler også om helt basale muligheder for at kunne bruge den lokalt producerede strøm i ens egne installationer, siger Flemming Nør-Pedersen, inden han fortsætter:

- Selvom strategien derfor ikke løser de centrale problemer for udbygningen med solenergi, som vi oplever dem, vil vi gerne bruge strategien som en kærkommen lejlighed til at tage dialogen om de barrierer, der i dag forhindrer os som samfund fra at nå vores mål om at tidoble produktionen af solenergi, siger han.