Lyt til artiklen:

Afgrøder i grovsandet jord har ekstra brug for vand lige nu

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Det solrige og varme vejr har betydet, at der i løbet af en kort periode er opbygget et betydeligt vandunderskud i de overvintrende afgrøder - vinterraps, vintersæd, fodergræs og græs til frø. På grovsandet jord med en rodzonekapacitet på 60-70 millimeter har der været vandingsbehov siden cirka 10. maj, skriver Landbrugsinfo.

Et kig ind i de næste syv dage viser temperaturer op til 26 grader i weekenden og kun få lokale byger over de næste dage. Det øger behovet for vanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den daglige aktuelle fordampning er helt oppe på 4-5 millimeter. Derfor stiger vandunderskuddet hastigt, så også jordtyper med en større rodzonekapacitet får vandingsbehov hurtigt.

Opbygningen af vandunderskuddet startede den 29. april. Fra cirka den 12. maj er den aktuelle fordampning begrænset af vandmangel på den grovsandede jord.

Det ses ved, at udviklingen i vandunderskuddet klinger af. Der er aktuelt et vandunderskud på 45-50 millimeter, hvis der ikke er vandet.

På jordtypen med en højere rodzonekapacitet fortsætter udviklingen i vandunderskud.

Uden markvanding er forskellen i vandunderskud vokset til næsten 20 millimeter den 21. maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen er tilsvarende i det meste af landet.