Lyt til artiklen:

USA har fundet rester af fugleinfluenza i mælkeprodukter

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration (FDA) har testede prøver af mælk og andre mejeriprodukter i 17 stater for levedygtig fugleinfluenzavirus, skriver Reuters.

Myndighederne indsamlede 297 prøver fra detailhandelssteder i 17 stater mellem den 18. og 22. april af produkter fremstillet i 38 stater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA har bekræftet fugleinfluenza hos malkekøer i ni stater siden slutningen af marts.

De første seks til otte udbrud i USA blev officielt meldt ud den 25. marts i Texas. Men inden da havde de amerikanske myndigheder i februar sendt prøver fra syge køer ind til laboratorier. Siden sidst i marts har udbruddene spredt sig fra stat til stat, og det sidste udbrud blev konstateret den 8. maj.

FDA meldte ud den 10. maj, at der ikke blev fundet levende virus i detailprøver af mælk.

Myndighederne har også sagt, at pasteuriseret mælk er sikker at drikke, men de advarer mod at indtage rå mælk.

Forskere mener dog, at udbruddet er mere udbredt baseret på FDA's resultater, der viste, at cirka 20 procent af detailprøver af mælk indeholdt rester af H5N1-virus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fugleinfluenza hos kvæg har spredt sig til ni stater i USA

Se også:

Fugleinfluenza hos kvæg har spredt sig til ni stater i USA

De danske veterinær myndigheder følger udviklingen nøje. Senest skrev SSI den 8. maj i en risikovurdering:

"Da der ikke importeres kvæg, embryoner og oocytter fra USA, er sandsynligheden for at HPAIV introduceres til Danmark via disse transmissionsveje tæt på nul. DK-VET vurderer, at det er ekstremt usandsynligt (0,001-0,1%), at HPAIV via personer har smittet dansk kvæg. Usikkerheden forbundet med denne vurdering er moderat".

Fødevarestyrelsen til kvægdyrlæger: Vær opmærksom på fugleinfluenza

Se også:

Fødevarestyrelsen til kvægdyrlæger: Vær opmærksom på fugleinfluenza