Ved Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har man i 2014 lagt sidste hånd på undersøgelsen "Forekomst af skader på vildt i marken", som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til landbrugskonsulenter og maskinstationer. Undersøgelsen klarlægger, hvor stort et problem påkørslen af dyr er ved græsslåning og radrensning i Danmark. Der findes nemlig ingen tidligere dokumentation af antallet af påkørsler eller af den geografiske fordeling af påkørslerne.
- Undersøgelsen tager udgangspunkt i et typisk hverdagsscenarie, hvor landmanden slår græs ude i marken. Han vender slåmaskinen og opdager, at der er blod i det sidste skår. Han har kørt et rådyrlam over og er derfor nødt til at aflive det. Med undersøgelsen har vi påvist, at der er et helt reelt problem her - både i forhold til landmandens arbejdsmiljø, dyrenes vel, og i forhold til forurening af foderet til kvæg med rådne rester, lyder det fra Frank Willem Oudshoorn, adjunkt ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen, der baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 15 landbrugskonsulenter og 18 maskinstationer med kontakt til 941 landbrug, viser, at der forekommer flest påkørsler af dyr ved græsslåning, fordi dyrene er svære at se i det høje græs. 87 procent af landbrugskonsulenterne og 100 procent af maskinstationerne har kendskab til påkørsler ved græsslåning. Maskinstationerne svarer, at de flere gange hvert år opdager, at der er sket påkørsler, men beretter som kommentar, at de ikke altid opdager det. Det er især rådyrlam, der ligger i græsset, og som landmanden derfor ikke har nogen chance for at se, der udgør den største risiko.
Intelligent sensorteknologi skal mindske risici
SAFE-projektet, der står for Safer Autonomous Farming Equipment, og som er støttet af Innovationsfonden, vil nu bruge undersøgelsen, som Aarhus Universitet har udarbejdet, som basis for en risikoanalyse i forhold til projektets arbejde med intelligent sensorteknologi til selvkørende landbrugsmaskiner.
- Undersøgelsen skal være med til at fokusere vores indsats på udvikling af sikkerhedssystemer til både traktortrukne maskiner og fremtidens selvkørende landbrugsrobotter. Den her undersøgelse giver os nogle helt konkrete rammer at arbejde indenfor, så vi kan tilpasse teknologierne til virkeligheden, fortæller Ole Green, Group R&D Manager hos Kongskilde Industries, der er projektleder.
Det er virksomhederne Kongskilde Industries A/S, CLAAS Agrosystems, Conpleks Innovation A/S og KeyResearch Aps, der er gået sammen med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Innovationsnetværket RoboCluster om at udvikle avancerede sensorer og computerteknologi, der tilsammen kan gøre landbrugsrobotter intelligente nok til, at de kan blive sluppet løs på markerne uden risiko for omgivelserne og uden konstant opsyn fra landmanden. Ved hjælp af sensorer og computerteknologi vil de autonome landbrugsmaskiner kunne detektere dyr og mennesker. ?lib