Abonnementsartikel

Det er ifølge driftsleder Ciprian Rambu ikke nødvendigt med en computer til at fortælle, hvilke søer, der fungerer optimalt - det kan han godt selv huske.

Driftsleder Ciprian Rambu har igennem de seneste 5,5 år arbejdet på Erstedgaard, hvor han i dag har et tæt samarbejde og dialog med ejeren Gorm Jessen.

- Gorm og Ciprian Rambu er gode til at udfordre hinanden og sammen skabe nye tiltag, siger Nikolaj Stidsen, som er svinerådgiver fra Agrinord.

- Det er jeg sikker på er årsagen til, at besætningen hele tiden udvikler sig i den rigtige retning, fortsætter han.

En af de vigtige ting for Ciprian Rambu er, at han hele tiden har tal på, hvad de enkelte ting koster, så udbyttet af handlingen kan gøres op mod omkostningen til den.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- For eksempel skubbede vi for nogen tid siden tildelingen af foder til pattegrisene i farestalden, så de i dag kun får tildelingen den sidste uge mod før, hvor de fik efter fem dage, fortæller Ciprian Rambu og uddyber:

- Jeg kunne se, at foderet lå nede i gyllekanalen i stedet, hvilket jo er alt for dyrt.

Demoprojekt gav ekstra arbejde

Erstedgaard har deltaget i det afsluttede demo-projekt om kuldtilvækst, som VSP gennemførte på otte ejendomme. Det var Ciprian Rambu, som havde ansvaret for det og som stod med vejningen af de involverede kuld.

- I starten var jeg meget træt af den nye rutine og det nye arbejde, da jeg ikke helt havde forventet, at omfanget var så stort, fortæller Ciprian Rambu og fortsætter:

- Men til sidst blev det rutine, og jeg er glad for de resultater, vi fik.

Konsulent Nikolaj Stidsen fortæller, at det var ham, der sammen med Gorm Jessen besluttede, at Erstedgaard skulle deltage i projektet.

- Gorm og jeg snakkede om, at vi syntes, der blev byttet lidt rigeligt rundt på grisene, så det kunne være sjovt at se, hvad konsekvensen af det var, fortæller Nikolaj Stidsen.

Vi gjorde det rigtige

Inden Erstedgaard gik med i demo-projektet, startede man konsekvent søerne med 12-13 grise efter faring, og derefter blev der byttet grise rundt, hvis enkelte faldt fra.

- Ciprian Rambu kunne godt finde på at bytte helt hen, til grisene var 10 dage gamle, forklarer Nikolaj Stidsen, og fortsætter:

- Nu har vi så fået syn for, at det er den strategi, der virker i denne besætning, men det er ikke sikkert, at det er den rette strategi i andre besætninger.

Vi skal turde presse søerne

Kuldtilvæksten var i den lave ende, men samtidig var Erstedgaard den besætninger som fravænnede færrest grise, nemlig kun 12,5 grise i de grønne kuld og 12,0 i de røde, hvilket påvirkede kuldtilvæksten, som på de låste kuld var 2,62 kg pr. dag og 2,63 kg ved de åbne kuld.

- Det er ikke fordi, de har taget så mange grise ud af kuldene, faktisk kun en enkel gris, men de starter søerne med for få grise, forklarer Nikolaj Stidsen og uddyber:

- I vores samtaler om dette er vi kommet frem til, at de skal turde presse søerne lidt mere.

Ciprian Rambu er enig i, at de er nødt til at starte søerne ud med flere grise, og han fortæller, at de allerede er gået i gang med det.

- Nu starter vi søerne med flere grise, i enkelte tilfælde helt op til 15 og 16 grise pr. kuld, fortæller han og fortsætter:

- Vi kan se, at lidt flere grise falder fra, men ellers har det ind til nu kun været positivt.

Erstedgaard var den besætning blandt de otte deltagende, som havde den laveste dødelighed i farestalden. Opgørelsen over det seneste år viser at det kun er 9,5 procent, der dør i farestalden, hvilket man skal være opmærksom på i forsøget på at få søerne til at passe flere grise.

- Faktisk tror jeg også, at vi indimellem holder liv i for mange grise, som alligevel ender med at dø i klimastalden, så på den måde når de at spise foder og fylde en plads, siger Ciprian Rambu.

- Det stemmer også med, at vi i forsøget kunne se enkelte kuld, som faldt helt igennem, fortæller Nikolaj Stidsen og understreger:

- Jeg har forsøgt at lære dem, at de ikke skal holde gang i søerne for længe ved at tildele ekstra foder til grisene, hvis de alligevel ikke kan passe dem. Så er det bedre at flytte dem til en ammeso tidligere, og ad den vej sikre en god kuldtilvækst

Problemer med diarre i farestalden

Lige nu er det diarre, der driller i farestalden. Specielt i nogle af staldene, hvor det er problemer med træk i stierne.

- Vi har specielt nogle stier, som bliver meget hårdt ramt, hvor selv store grise går ned med kraftig diarre, fortæller Ciprian Rambu og uddyber:

- Når vi går rundt i de forskellige stalde, er det tydeligt, at nogle af staldene har store problemer med træk.I første omgang har vi forsøgt at afhjælpe problemet med nogle papirsække, som fungerer som gardiner den første tid efter faring. På den måde holdes varmen oppe i hulen, mens grisene er små. Når de bliver større, hiver de det selv ned.

Benproblemer hos søerne

Hos søerne ses for mange benproblemer, som primært skyldes slagsmål ved flytningen til drægtighedsstalden. Her kommer søerne igennem rangkampe, som går hårdt ud over dem.

I dag fungerer drægtighedsstalden som en dynamisk gruppe, hvor to ugehold går sammen i en sti. På den måde kommer alle søer igennem hierarkidannelse to gange i hver drægtighed, hvilket medfører mere stress for de enkelte søer.

- Som jeg ser det, er der ingen tvivl om, at al den sammenblanding er medvirkende til vores benproblemer, siger Ciprian Rambu og fortsætter:

- Samtidig har vi lidt for mange søer, der kaster, hvilket jeg også tror skyldes sammenblanding.

Generelt kan Nikolaj fortælle, at Erstedgaard har 13,2 procent af søerne, som enten dør eller bliver aflivet, men at der er en klar målsætning om at komme unde 10 procent

Overvejelser om ny holddrift

Som det er lige nu, kører søerne i en almindeligt ugedrift, men der er kraftige overvejelser om at gå over til en anden holdriftsform.

- Det er så godt som sikkert, at vi går over til en anden holddrift, fortæller Ciprian Rambu og fortsætter:

- Der er blandt andet den fordel, at vi undgår at blande søer sammen i drægtighedsstalden, da de nye hold vil passe til stierne.

Et andet argument er klimastalden, som på den måde også vil blive udnyttet bedre. I dag fyldes en stald over to uger, hvilket betyder, at det er svært at gøre klimaet og temperaturen optimal i den første uge, hvor stalden kun er halvt fuld.

Ekstra klimastalde er en god ide

Lige nu er der gang i byggeriet af to ekstra klimastalde, som bliver lavet ud fra filosofien om, at det bedre kan betale sig at fravænne lidt mindre grise, som skal have længere tid i klimastalden, end at bygge flere farestier.

- Lige nu bliver grisene fravænnet for små, men når de mindste får lov til at starte i babystalden, vil vi kunne nå en okay salgsvægt, fortæller Ciprian Rambu.

Cirka 10 procent af de fødte grise er små ved faringen, og de 10 procent følger ifølge Ciprian Rambu med hele vejen til salg, hvilket har været hovedårsagen til implementeringen af babystaldene.

God huldstyring giver lavt foderforbrug

Erstedgaard har et lavt foderforbrug hos søerne, hvilket ifølge Nikolaj Stidsen nærmest når hollandske forhold.

- De bruger 1.250 FE. pr. årsso inklusiv sopolte, hvilket er markant lavere end gennemsnittet, fortæller han og fortsætter:

- Jeg tror,det skyldes, at de er så gode til at styre huldet, så de undgår magre søer, som skal fedes op og fede søer, som har brugt foder på at øge vægten.

Huldstyring er en vigtig ting i Ciprian Rambus øjne, som har et stort fokus på at søerne ikke afmalkes i farestalden, og han vil hellere fravænne grisene lidt tidligere end at få magre søer videre i systemet.

- Jeg vil hellere fravænne soen tidligt, end at risikere soen bliver alt for tynd, siger Ciprian Rambo og uddyber:

- Generelt har jeg hele tiden øjnene på, at søerne trives, så de kan passe deres grise bedst muligt samt fungere bedst muligt i systemet generelt. siger Ciprian Rambo. ?