Abonnementsartikel

Det drejer sig om at få optimeret bedriften på alle ledder og kanter - det kan være, at der er noget at hente.

Der er vist ingen mælkeproducenter, som er i tvivl om, hvad de skal have fokus på for tiden: optimering, optimering og atter optimering. Det havde nok lydt lidt sjovere i manges ører, hvis det var udvikling, der blev råbt op om alle steder.

Selvom man - måske - føler, at man har styr på det meste og ikke kan se, at det vil bidrage med det store, kan det være klogt at give sin bedrift et "serviceeftersyn". Det kan være, at det ikke drejer sig om de store ændringer, men små justeringer kan også have stor effekt i den sidste ende. Og formentlig kommer man længst, hvis det er den begrænsende faktor, man først optimerer på.

Det handler desuden om at få helheden til at passe sammen. Det hjælper ikke noget, at der er fuldstændig styr på stalden, hvis det foder, man får ind fra marken, ikke er værd for køerne at æde.

Man skal også huske opdrættet - det er dem, der er besætningens fremtid, og det er derfor utrolig vigtigt, at de kommer godt fra start. Men igen gør det ikke noget, at man forsøger at skære ned på omkostningerne, så længe det ikke går ud over dyrene. Det vil naturligvis også være en dum løsning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Lige nu er det alfa og omega, at fremstillingsprisen på såvel dyr som mælk er så lav som mulig for, at det kan hænge sammen på bundlinjen. Ser man i programmet til dette års Kvægkongres, er der da også utroligt stort fokus på at løfte bedriftens økonomi her og nu i flere af de indlæg, der kan høres i løbet af de to dage, kongressen finder sted. Det skulle være mærkeligt, hvis der ikke var lidt inspiration at hente til indsatsområder på ens egen bedrift.

Husk, at du som abonnent altid kan læse artiklerne på www.bovi.dk. For at læse artiklerne kræves et log-in. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer. ?