Abonnementsartikel

Både i marken og i stalden er det vigtigt, at tingene gøres ordentligt - det er bedriften Ny Børsting et godt eksempel på.

Man kommer langt med godt foder. Det er mælkeproducent Karsten Høghs erfaring. Han og hustruen Lene driver en kvæggård med 200 køer ved Thise på Salling.

Gården blev købt i fri handel i 1991. Dengang var der 37 køer og 37 hektar.

- Siden har vi løbende udvidet. I 2001 byggede vi blandt andet løsdrift til 100 køer og et kyllingehus til 6,5 hold á 37.000 slagtekyllinger pr. år, fortæller Karsten Høgh.

... Det er alfa og omega, at de får kvalitetsfoder - det er det, der får det til at fungere i stalden ...

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I 2007 blev slagtekyllingerne sat ud, og koantallet blev udvidet til de nuværende 200. Jordarealet er ligeledes løbende blevet udvidet. I dag ejer Lene Timm og Karsten Høgh således 115 hektar og forpagter yderligere 135 hektar.

En tredjedel af de ældste kvier har hidtil været udliciteret, men sidst i august er kostalden blevet udvidet med fem spær, så der nu er plads til alle kvier hjemme på ejendommen.

Køerne går i et hold i den ene side af stalden. I den anden side går goldkøerne i et hold, og til sidst kommer kvierne. De er otte måneder, når de kommer over i kostalden. Inden da går de i kalvestalden, som er lavet i det tidligere kyllingehus. Tyrekalve sælges til en fastaftager 14 dage gamle.

I kostalden er der yderligere henholdsvis en separationsboks og en sygeboks samt tre kælvningsbokse.

- Indtil videre opfylder vi kravene, men på et tidspunkt skal vi have lavet noget til nykælverne, siger Karsten Høgh.

God tid i løbet af dagen

Indtil 2014 har Lene Timm og Karsten Høgh selv passet bedriften, men har nu en medhjælper ansat. Han står for malkningen både morgen og eftermiddag i hverdagene. Weekenden holder medhjælperen fri. Selvom det således ikke er friweekender, Lene Timm og Karsten Høgh har mest af, er der hvert andet år tid til en længere ferie. I år stod den på 14 dages krydstogt i januar.

Det er tydeligt, at det er hjemme på bedriften, at fokusset er. Her starter medhjælperen morgenmalkningen klokken 3.15, og omkring klokken syv er de færdige i stalden.

- Om eftermiddagen er der kun malkning og småkalvene, siger Karsten Høgh.

Det giver masser af plads til andre ikke-faste opgaver i løbet af dagen.

Det er Lene Timm, som passer kalvene, mens Karsten Høgh står for blanding af foder. Udfodringen foregår om morgenen, og om eftermiddagen skubbes foderet ind.

Karsten Høgh laver en del markarbejde selv, men maskinstationen lejes ind til de store ting som gyllekørsel, ensilering og høst. Derudover har Lene Timm og Karsten Høgh fire sønner, hvoraf de tre er interesserede i landbrug og gerne giver en hånd med hjemme i marken. Den ældste søn på 20 år kører maskinstation lige nu.

Hvis sønnernes interesse fortsætter, er det planen, at der på et tidspunkt skal bygges ny kostald.

Finere snitning og vand får køerne til at æde mere

Der er tre forskellige foderblandinger - en til de malkende køer, en til goldkøerne og en til ungdyrene.

Køerne i det malkende hold får en blanding bestående af græsensilage, majsensilage, sojaskrå, rapskager, sodakorn, melasse og mineralblanding.

- Vi blander vand i for at få køerne til at æde noget mere, fortæller Karsten Høgh.

Det har han gjort de seneste fem år.

- Vi er desuden begyndt at snitte noget finere - især græsensilagen, fortsætter han.

Blandetiden er cirka 20 minutter i alt. Først læsser Karsten Høgh græsensilagen i og dernæst råvarerne, og blandingen kører så i 15 minutter. Til sidst læsses majsensilagen i, og fuldfoderblanderen blander derefter i fem minutter. Hele arbejdet med læsningen af foder og blandetid tager omkring tre kvarter.

Foderblandingen til goldkøerne består af ganske lidt græsensilage, majsensilage, halm og mineraler. Ungdyrene får hovedsageligt græsensilage, lidt majsensilage og lidt halm.

Én traktor klarer arbejdet

- Det er alfa og omega, at de får kvalitetsfoder - det er det, der får det til at fungere i stalden, understreger Karsten Høgh.

Han peger på, at foderet ikke bliver bedre af at blive blandet sammen i fuldfodervognen. Og at dårligt foder aldrig kan blive til godt foder, uanset hvilken fuldfoderblander man har.

På Ny Børsting er det en JF-vertikalblander på 30 kubikmeter, som klarer det daglige blande- og udfodringsarbejde. Karsten Høgh anvender samme traktor til at læsse foderet med, som også er spændt for fuldfoderblanderen. Ved kun at have én traktor peger han på, at der spares omkostninger, men at det også tidsmæssigt er en fordel.

- Den har hitchkrog, så jeg kan hurtigt koble den af, siger han.

Han gør meget ud af ikke at spilde foder, og fuldfoderblanderen bliver kørt med helt ind i siloen.

På silopladsen, der er fra 2007, er der udover de fire køresiloer et foderhus til kraftfoder og mineraler. Alt foder er således samlet centralt.

Stakken skal laves ordentligt

Også ved ensileringen tages der højde for, at der kommer så lidt spild som muligt.

- Vi sørger for at holde rent ude foran, når der ensileres, så der ikke kommer noget med op i stakken, siger Karsten Høgh.

Han lægger desuden vægt på, at der sker en ordentlig komprimering i stakken. Det er altid en af folkene fra Martin Børsting Maskinstation, der kører i stakken. Ved første slæt græs stiller Karsten Høgh dog en mand til rådighed til at køre i stak for at kunne følge med.

Ved ensileringen af majs kræver det også lidt ekstra mandskab, og der er tre, som kører i stak. Maskinstationen kører med en gummiged og en traktor med dozerblad, mens Karsten Høgh selv kører med en traktor.

- Det, det drejer sig om, er at få det klemt ordentligt sammen, siger Karsten Høgh.

Hvis græssiloen ikke fyldes helt op, dækkes der af og næste gang, der tages slæt, lægges det ovenpå. I praksis betyder det, at første og andet slæt ligger i samme stak, mens tredje og fjerde slæt er i en anden stak.

- Så får vi så ens en fodring som muligt, siger Karsten Høgh.

Hvis græsset bliver for tørt, lægges det i markstak. Det skete blandt andet for tredje slæt i 2014.

- Det udfodres til ungdyrene, da det bliver for tungtfordøjeligt til malkekøerne, fortæller Karsten Høgh.

Der kasseres stort set intet af ensilagen, men også selve dækningen af ensilagestakken sker med stort omhu. Siloerne gøres fuldstændig rene, inden foderet lægges i. Og der køres plastik op ad sideelementerne, så der er helt tæt.

- Maskinstationen er omhyggelige med at køre i stak og sørger for ikke at ramme plastikket, fortæller Karsten Høgh.

Oven på henholdsvis græsset og majsen lægges et plastikfolie, som stoppes godt ned i siderne. Derefter foldes de to flapper fra siloelementerne ind over, således at toppen af stakken er dækket af tre lag plastik. Oven på plastikket lægges et fintmasket net, så fuglene ikke kan prikke hul, og til allersidst lægges dæksider. Det tager fem kvarter for fire mand at dække en ensilagestak.

- Vi dækker med det samme, selvfølgelig, med mindre maskinstation-en kører om natten, siger Karsten Høgh.

Bedriften ligger tæt på Limfjorden, og derfor er der opsat en kunstig duehøg på en stang ved en af stakkene. Den skal sørge for at skræmme blandt andre havmåger væk.

Græsmarkspleje er vigtig

Der er 50 hektar græs på ejendommen, og arealet skal muligvis sættes op, nu alle kvier er kommet hjem. Græsmarkerne lægges ud i renbestand i august.

- Vi er meget omhyggelige med at få lavet jævne marker, understreger Karsten Høgh og fortsætter:

- Det efterfølgende forår lejer vi en græsmarkstromle hos maskinstationen. Så får vi sten og ujævnheder trykket ned.

Græsset sås med en Lemken-såmaskine - et rotorsæt med skiveskær, som ifølge Karsten Høgh er god til formålet.

Når græsmarken er etableret, er det stadig vigtigt at holde den jævn og bekæmpe eventuelle muldvarpeskud.

De tre første slæt får gødning, og der køres gylle ud på tre til fire slæt. Det første slæt lægges gyllen ud med slangeudlægger. Efterfølgende sker det med nedfælder.

- Det giver en bedre udnyttelse, hvis det er en tør periode, siger Karsten Høgh og fortsætter:

- Første slæt sker med slangeudlægger, fordi det er så fugtigt, og fordi vi er så tidligt ude, at det kan nå at forsvinde, inden vi ensilerer første gang.

Det er maskinstationen, som river græsset sammen. Og her kommer det til gode, at markerne er jævne, så der ikke kommer jord med.

- Jeg vil helst have den samme til at rive, da han er meget omhyggelig med at få indstillet ordentligt. Det må hellere tage en time mere, siger Karsten Høgh.

Der tages fire til fem slæt på græsmarkerne afhængigt af forholdene.

Ydelsen er på vej op

I 2014 var der 58 hektar med majs, men det areal bliver i år reduceret med 15 hektar.

- Med den mængde det gav, har vi majs indtil februar 2016, siger Karsten Høgh.

Han har desuden planer om at lave kolbemajs i år for første gang og starter ud med 10 hektar.

Majsensilagen fra 2014 er af god kvalitet, og det kvitterer køerne for.

- De er stigende i ydelse, men det burde de også med den kvalitet af majsensilage, vi har. Det er den fineste, vi har haft, fortæller Karsten Høgh.

Ensilagen indeholder 41 procent stivelse, og der går 2,5 kg til en foderenhed.

Køerne leverer 34 kg EKM pr. ko pr. dag, og den årlige ydelse ligger på 10 ton om året.

- Vi har været oppe på 11 ton forrige år, men i 2013 var det en dårlig majsensilage. Den var mere tungtfordøjelig, og kvaliteten var for ringe, siger Karsten Høgh og tilføjer:

- Vi prøvede at erstatte med korn, men kunne ikke nå op på den mængde stivelse, som majs kan give.

Henter meget på god mælk

Også det geometriske celletal ligger ganske fornuftigt på 143.000. Men også mælken gøres der meget ud af kvalitetsmæssigt - og kvalitetstillægget ligger på næsten 280.000 kroner for mælken fra køerne på Ny Børsting. Især sporerne kan det betale sig at have styr på.

- Det bliver til næsten 100.000 kroner, hvis de er i orden, fortæller Karsten Høgh.

Mælken leveres til Thise Mejeri - den konventionelle afdeling vel at mærke, som går under navnet Dybbækdal. Mejeriet fremstiller mest ost af den konventionelle mælk, men også lidt yoghurt. Ny Børsting er den eneste leverandør til den konventionelle afdeling. Den mælk, mejeriet mangler, indkøbes fra andre mejerier.

Økologi udelukker Karsten Høgh på grund af markdriften. Og han har heller aldrig haft køerne på græs.

- Det er ikke, fordi det ikke er skønt at se køer på græs, men når det er varmt, er det bedre med en ventileret stald, fastslår han.

Et andet plus er, at det er nemmere at styre fodringen inde.

- Og der er maksimalt 10 meter op til foderbordet og vand, siger Karsten Høgh. ?