Siden høst, hvor prisen på det laveste tidspunkt lå i omkring 85 kroner pr. hkg, så har vi set stigninger på hvedeprisen, således at den indtil videre har toppet mellem 112-125 kroner pr. hkg i januar. Ultimo januar er prisen korrigeret i faldende retning med mellem fem til otte kroner, og spørgsmålet er nu, hvad den fremtidige retning bliver på kornprisen.
Den nuværende korrektion er et naturligt skridt efter de solide stigninger og giver et stærkere fundament, såfremt prisen vil fortsætte op.