Abonnementsartikel
Fejlfortolkning at 10 procent-målet gjalt biobrænstoffer, siger flere ministre
Europæiske lovgivere bakker i disse dage hastigt væk fra deres planer om at satse massivt på biobrændstoffer i benzintankene.
Samtidig giver tre nye rapporter fra tre forskellige institutioner den udskældte brændstofskilde store dele af skylden for den verdensomspændende fødevarekrise.
Majs, raps og andre afgrøder i benzintanken har ellers hidtil skullet udgøre den absolutte hovedbestanddel i en plan om, at 10 procent af benzinen i EUs biler og lastvogne i 2020 skal stamme fra vedvarende energi.
Samtidig har dette mål skullet fungere som sukker på skeen med medicin til de landmænd, der kommer til at mærke effekten af en ambitiøs klimaplan, som EU-Kommissionen fremlagde tidligere på året.
Den foreskriver, at EU skal reducere sit CO2-udslip med 20 procent i 2020, hvilket kommer til at gøre ondt mange steder i det energikrævende landbrug.
10 procent-målet ændres måske
Men nu foreslår miljøudvalget i EU-parlamentet at nedtone målet for biobrændstoffer og i stedet satse på, at en del af motorerne kommer til at rulle på alternative teknologier som brint og solceller.
Parlamentarikerne er medlovgivere på de nye regler sammen med Unionens ministre. Og også her er man på klar retræte.
Ved et uformelt ministerrådsmøde erklærede flere ministre således, at det var en fejltolkning af lovudkastet fra EU-Kommissionen, der gjorde, at man hidtil udelukkende har fokuseret på biobrændstoffer for at opfylde målet.
- Det gik op for medlemsstaterne, at Kommissionens plan specificerer, at 10 procent af transportforbruget skal komme fra vedvarende energi, ikke fra biobrændstoffer, forklarede den franske miljø- og energiminister Jean-Louis Borloo, der i det næste halve år sidder for bordenden i EUs ministerråd.
Og hans tyske kollega Jochen Homann understregede, at man ville blive nødt til at se på, om man kan beholde 10 procents-målet.
- Det kan bliver ændret, sagde han.
Leverer mere CO2
Men ministrenes bodsgang kan også tolkes som en behændig måde at komme uden om et emne, der er blevet mere og mere upopulært, i takt med at stadigt voksende kritikerkor har luftet deres tvivl om biobrændstoffernes meritter.
Kritikere mener, at de dyrkede energikilder optager landbrugsjord fra fødevareproduktion, får fødevarepriserne til at stige og i nogle tilfælde slipper mere CO2 ud i atmosfæren end de fossile brændstoffer, de skulle erstatte.
Alene over de sidste par uger har flere vægtige stemmer givet deres besyv med, heriblandt Bruxelles-tænketanken Bruegel, der spekulerer i, om der overhovedet er nogen miljøgevinst i at hælde afgrøder i tanken, ligesom den mener, at det også bliver urimeligt dyrt, samt at man sætter forsyningssikkerheden over styr.
Skyld i de høje fødevarepriser
Derudover har en kritisk britisk undersøgelse bestilt af premierminister Gordon Brown fået hans regering til at lægge planer om en udvidelse af sektoren i køleskabet.
Og ikke mindst melder en lækket rapport fra Verdensbanken, som den britiske avis The Guardian har fået fingrene i, om, at helt op mod 75 procent af stigningen i fødevarepriserne skyldes den øgede brug af landbrugsjord til brændstofsafgrøder.
Rapporten er kontroversiel, fordi den bryder alle tidligere vurderinger af omkostningerne ved biobrændstoffer og går direkte imod udmeldinger fra Det Hvide Hus, om at benzinafgrøderne kun har bidraget til to-tre procent af de forhøjede priser.
Chefen for banken, Robert Zoellick, har da også understreget, at papiret er en ekspertvurdering indhentet som en del af et større arbejde og ikke nødvendigvis udtryk for bankens sidste ord i den sag.
Men han bekræftede ved det nys overståede G8-topmøde i Japan, at der ingen tvivl var om, at biobrændstofferne bar en del af skylden for de høje fødevarepriser og udpegede især de amerikanske bønders produktion af majs som en af syndebukkene.
Hvem vil man give pengene
- USA og Europa bliver nødt til at reducere mandater, støtte og tariffer, der tilgodeser biobrændstoffer fra korn og kerneolie, som tager brødet ud af munden på millioner, sagde han ifølge Telegraph ved mødet.
Han understregede dog, at der stadig ville være god fornuft i at bruge såkaldte 2. generations biobrændstoffer, som består af afgrøder, der ikke bruges til fødevarer, for eksempel uspiselige planter, plantedele eller alger, som ikke på samme måde gør indhug i madreserverne.
EU-Kommissionens talsmænd havde i løbet af ugen travlt med at skyde de kritiske røster ned og holder fast på, at biobrændstofferne er en vigtig brik i kampen for mere ren energi.
- Det er ikke bare, fordi vi er stædige omkring de her mål. Vi mener, at det kan have en positiv indflydelse på mange ting, inklusiv fødevarepriserne, sagde Ferran Tarradellas, der er talsmand for energikommissæren.
- Spørgsmålet er også, om man vil give sine penge til brændstof til rige olieproducerende lande, eller om man vil give dem til europæiske landmænd eller fattige landmænd i udviklingslandene, understregede han.
