En vigtig brik i landbrugsbyggeriet

Pladsberegning, kravspecificering og dimensionering. Det er blot nogle af de ikke uvæsentlige dele af et større landbrugsbyggeri, som jordbrugsteknologen tager sig af.

Men måske vigtigst af alt, så er jordbrugsteknologen, der ofte er uddannet landmand, lige dele agronom og bygningskonstruktør. Og netop den kombination gør ham helt unik på et byggeprojekt i landbruget, mener Rasmus Nielsen, der er bygningskonsulent i LRØ og uddannet jordbrugsteknolog på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus:

- Hvis man skal sige det sådan lidt forenklet, så ved agronomer ikke noget om byggeri, og bygningskonstruktører ved ikke noget om dyr. Vi ved derimod noget om begge dele.

- Det er lige præcis uddannelsens særkende, at den kombinerer forståelsen for dyr med forståelsen for byggeri. Disse elementer er væsentlige forudsætninger for at kunne lave for eksempel et staldbyggeri, hvor både dyr og mennesker har det godt. Og det er lige præcis den kombination af viden, der gør os unikke på et landbrugsbyggeprojekt, siger Rasmus Nielsen.

Taler landmandens sprog

Netop kombinationen mellem den praktiske forståelse for, hvilke behov dyrene har og den teoretiske viden om byggeri, er tillige det Lars Nielsen, der er profilansvarlig og underviser på jordbrugsteknologuddannelsen i Århus pointerer, når han skal sætte ord på, hvor det er, jordbrugsteknologerne frem for alt gør en forskel:

- Undervisningen sigter mod at give de studerende kompetencer netop inden for dette felt. Men der er også rigtig mange af de studerende, der i forvejen er uddannet landmand, siger han og fortsætter:

- Det giver dem selvfølgelig en stor forståelse for, hvilke problematikker landmanden står med. Men frem for alt taler de landmandens sprog, og det gør mange ting lettere specielt i opstartsfasen, hvor jordbrugsteknologerne typisk er meget ind over på et landbrugsbyggeri, siger han.

Har to funktioner

På et landbrugsbyggeprojekt har jordbrugsteknologen ofte to funktioner, hvor den ene er praktisk funderet og den anden mere projektlederorienteret:

- Inden et projekt går i gang er der nogle indledende samtaler med landmanden, der skal varetages. Dem tager jordbrugsteknologen sig af. Her er hans opgave derfor at klarlægge hvilke funktioner, der skal dækkes i byggeriet og hvor i landskabet, det skal placeres, forklarer Rasmus Nielsen og fortsætter:

- Som afslutning på denne indledende fase skal jordbrugsteknologen lave en skitsetegning med blandt andet pladsberegninger og logistik samt et prisoverslag på projektet.

- Når projektet herefter skal detailbeskrives, bliver det sendt videre til byggevirksomhedens tegnestue, og så tager andre faggrupper som for eksempel tegnere og ingeniører over.

Men jordbrugsteknologen er der stadig brug for. Hans arbejdsopgaver får bare en lidt anden drejning, forklarer Rasmus Nielsen:

- I denne del af projektet vil jeg typisk trække mig lidt ud og i stedet holde snor i projektet og koordinere det arbejde, de forskellige faggrupper skal udføre, siger han.

Skræddersyet til landbrugsbyggeri

Både Lars Nielsen og Rasmus Nielsen er ikke i tvivl om, at jordbrugsteknologen spiller en vigtig rolle i et byggeprojekt til landbruget. Uddannelsen er skræddersyet til netop at kunne sikre, at både dyr og mennesker kan trives i det byggeri, der bliver opført – og at det dermed tilgodeser, at produktionsforholdene er effektive.

Derfor ærgrer det dem, at der nu for femte år i træk er alvorlig mangel på unge, der søger om optagelse på studiet:

- Det får selvfølgelig betydning for kvaliteten af det landbrugsbyggeri, der bliver opført. For selvom der vil ske dét, at andre faggrupper vil gå ind og varetage funktionen, hvis byggevirksomhederne eller landbrugsrådgivningen ikke kan rekruttere jordbrugsteknologer, så tør jeg godt påstå, at de ikke vil kunne varetage opgaverne lige så godt, som vi kan, siger Rasmus Nielsen og uddyber:

- I hvert fald ikke lige med det samme. For det tager helt sikkert mange år for eksempelvis en konstruktør at opbygge den samme viden om dyr, som vi har. Og den viden er altafgørende for kvaliteten af det landbrugsbyggeri, der opføres.

Det synspunkt bakkes op af Lars Nielsen:

- Som jeg ser det, kommer der til at mangle nogen, der kan træde ind med hensyn til indretningen af stalde og kvalificere de ting, der sker i landbrugsbyggeriet. Der er ikke nogen, der fuldstændigt kan overtage denne funktion og bidrage til byggeprojekterne med en kvalificeret viden om for eksempel dyrevelfærd. Det er et tab for alle parter.

Rift om jordbrugsteknologerne

For til stadighed at kunne leve op til virkelighedens forandringer og de krav de medfører på byggefronten, opdateres studieordningen på jordbrugsteknologuddannelsen indimellem. Og for de studerende, der starter på uddannelsen på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus i september i år, er der nyt fagligt indhold på skemaet:

- Vi blev fusioneret med DCJ Beder Gartnerskole ved årsskiftet, så det har gjort det nødvendigt at justere lidt på det faglige indhold på studiet. Men ellers er det selvfølgelig også et spørgsmål om hele tiden at være opdaterede, så vores kandidater kan imødekomme de krav, der stilles, når de skal varetage en funktion som for eksempel byggerådgiver eller bygningskonsulent, siger Lars Nielsen og fortsætter:

- Endelig handler det om at gøre studiet attraktivt for de unge, så de i højere grad vælger at uddanne sig til jordbrugsteknolog med specialisering i teknik og bygninger.

- For der er rift om dem derude. De fleste har job flere måneder inden, de er færdiguddannede, og med de henvendelser, vi får fra virksomhederne, kunne vi snildt afsætte mindst det dobbelte af de 10-12 stykker, der sædvanligvis uddannes, understeger Lars Nielsen.

Jordbrugsteknologerne taler landmandens sprog, og det gør mange ting lettere specielt i opstartsfasen på et landbrugsbyggeri. Lars Nielsen, underviser, Jordbrugets UddannelsesCenter, Århus