Vi er i skrivende stund sidst i november, og nu må det da være sidste gang, vi har slået græsset, både på markerne og i haven. Det bliver ved med at gro i denne varme.
Femte slæt tog vi midt i oktober. Alligevel skulle vi i midten af november ud at pudse de ældste græsmarker af inden vinteren. I år har vi afpudset alt majsstub. Vi har ikke fundet angreb af majshalvmøl. Men da der er stigende angreb på vores egn og sydpå, har vi for en sikkerheds skyld pudset stub af som anbefalet ved fund.