Abonnementsartikel

Hvilken strategi skal man vælge ved tidligt sået hvede for at opnå det bedste udbytte? Det forsøger en konkurrence bestående af seks forskellige hold at sætte fokus på i Vinterhvede Cup 2015.

Agro kommer i sæsonen 2015 til at følge Vinterhvede Cup konkurrencen tæt frem mod høst 2015.

Birgit Vestergård fra Heden & Fjorden, som er tovholder på projektet, giver her sin kommentar til projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi må forvente, at langt mere hvede fremover vil blive sået inden den 7. september. Mulighederne er forholdsvis indlysende: længere vækstsæson, herunder forlænget såsæson samt mulighed for, at det tæller med som alternativer til efterafgrøder. Vi vil også gerne belyse udfordringerne: afpasning af plantetallet, risiko for flere skadevoldere og heraf mere planteværn.

De forskellige hold og informationer om deres valg af sorter, udsædsmængde, aktuelle plantetal og planteværn efterår bliver præsenteret på de følgende sider. Billederne af de forskellige parceller er taget den 10. oktober.

Det fremgår også af billederne, at der er synlig forskel på parcellerne, dette skal tillægges blandt andet forskellig udsædsmængder. Men også, som Ole Elkjær fra Forsøgsvirksomheden nævner, et kraftigt regnvejr et halv døgn efter såning, som har sat sine spor.

- Planterne har ikke haft optimale betingelser, da kraftig regn har givet udfordringer for planterne under fremspiringen og det på trods af et ellers optimalt såbed.

Udgangspunktet for holdene

Konkurrencen afholdes på Ytteborg Forsøgsstation ved Hjerm nord for Holstebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinterhveden er sået den 5. september.

JB 6.

Forfrugt raps.

Jordprøve i foråret 14: Rt 6,8 - Pt 2,6 - Kt 14,4

Kvælstofnorm for hveden er 147 kg/hektar. Denne mængde er fast, medmindre der gødes efter brødhvede-norm (omkring skridning)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brødhvedetillæg er 87 kg/hektar. NB der afregnes efter foderhvede-niveau (gennemsnitspris på høstdagen), men med korrektion for ekstra proteinindhold.

Priser på udsæd, planteværn, gødning kommer fra VFL - Oversigten over Landsforsøg.

Maskinomkostninger indregnes ikke, kun de variable i forhold til behandlingerne.

Frit gødningstypevalg og antal kørsler. (Dog ingen husdyrgødning på forsøgsstationen)

Fri planteværnstrategi indenfor lovgivningen. ?