Abonnementsartikel

På Danish Crown-slagteriet i Ringsted skal der bygges fire nye skorstene på 45 meter. Byggeriet er et led i en større miljøplan, og planen er at skorstenene skal gøre det lettere at være nabo til slagteriet:

- Vi vil sende luften og dermed lugten op i de højere luftlag, hvor den vil blive fortyndet og dermed ikke genere vores naboer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi arbejder hele tiden på at optimere vores produktion i forhold til de gældende miljøkrav og lugten fra vores produktion er en af de store udfordringer, siger Søren F. Eriksen, teknisk direktør, og forklarer, at det er lugt fra staldområdet, spildevandsanlægget og tarmrensningen, som samles og sendes 45 meter op i luften.

Horsens som forbillede

Projektet er blevet udviklet i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut, der har lavet de tekniske beregninger til skorstenenes dimensioner.

Højden vil være tilstrækkelig til, at lugten bliver fortyndet og samtidig ikke genererer de fly, der starter og lander på den nærliggende flyveplads.

- Det er en metode, vi også anvender med stor succes i Horsens og ifølge vores beregninger kan det reducere lugtgenerne, så vi kommer ned på et niveau, hvor vi opfylder de nye miljøkrav.

- Eller sagt på en anden måde, så kommer vi ned på et niveau, hvor naboerne ikke længere rynker på næsen ad os, siger Søren F. Eriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den samlede pris for investeringen beløber sig til 26 millioner kroner. Skorstenene vil står klar i løbet af efteråret.