Abonnementsartikel

Thyregod A/S i Give har en tostjernet nyhed med til Agromek i Herning, nemlig en ny sektion på producentens radrensere med integreret og nem flytning af tænder, som giver mulighed for hurtigt at justere maskinen og opnå den optimale afstand fra skær til plante.

En af udfordringerne med mekanisk renholdelse er at få placeret skæret så optimalt som muligt i forhold til ukrudt og planternes størrelse. Tidligere skulle man løsne tre bolte for hver række for at kunne fortage justering af skæret.

I det nye system er der lavet udskæringer i sektionen for buller, hvorpå tænderne er monteret. Bullerne låses ved, at der på undersiden er en kile, der er forbundet til en excentrik. Når excentrikken drejes, trækkes kilen fast mellem bullerne, og derved låses de igen. Med det nye system tager justeringen kun cirka 10 minutter for hele maskinen.

Thyregod A/S - Standnr.: G5618.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce