Som ekstraudstyr på F2 modellerne, tilbyder Bredal nu også et integreret mikrodoseringsudstyr.

Til at udså blandt andet sneglegift, efterafgrøder og diverse specialgødninger, hvor der ønskes en meget lav dosering, tilbyder Bredal et mikrodoseringsudstyr. Med dette udstyr, kan der opnås doseringer fra cirka 0,5 kg pr. hektar og opefter, fordelt på 60 forskellige indstillingsmuligheder, er der rig mulighed for at opnå den ønskede dosering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstyret er integreret i baglågen på F2 sprederen, således skal der ikke bruges tid på at montere udstyret inden brug. Og frem for alt vides der altid at udstyret er der, hvor det skal bruges på maskinen.

Især ved udsåning af efterafgrøder er det vigtigt, at der benyttes en spreder med store spredetallerkner, for at få frøene accelereret op i fart, og dermed opnå en øget kastevidde uden at beskadige frøene og dermed forringe spireevnen.

Bredal - Standnr.: M9610.