Alle landmænd kan hurtigt få et tildelingskort til markerne.
Lige så snart autostyring af traktor og redskaber kommer ind i et landbrug, bliver der brug for tildelingskort, som redskaberne kan styre og tildele efter. Nu bliver sådanne kort gratis og tilgængelige for enhver dansk landmands marker. Man skal blot gå på hjemmesiden tildelingskort.dk og udpege markerne, hvorefter siden laver et tildelingskort baseret på vegetationsindeks. Kortet kan bruges til både såning, gødskning og plantebeskyttelse.
Hjemmesiden er nem at arbejde med, og det tager kun syv enkle trin at vælge sine marker og lave kortet. Kortet kan forbedres ved at tilføje viden om dræning, jordbund, tidligere markarbejde og meget mere, som kun landmanden selv kender til. Hjemmesiden bliver først tilgængelig lige før Agromek start.
Geoteam A/S - Standnr.: F5148.