SBG Guidance Twin er software til SBG Geostar 200 & 250 RTK-anlægget Softwaren gør, at man kan styre redskabet (aktivt) med RTK præcision. Dette forgår modsat andre på traktorens allerede monterede skærm.

Således styrer man med samme SBG Geostar RTK-anlæg både traktor og redskab med RTK præcision. Dette kræver, at der er placeret en GPS antenne på både traktor og redskab, således man kender begges positioner og kan styre ud fra dette.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den aktive styring af redskabet kan foregå på flere måder, afhængig af redskabstype og opbygning af dette redskab:

Styring ved hjælp af redskabets trækstang. Dette er muligt på redskaber, der i forvejen er monteret med sideforskydelig trækstang. For eksempel roeoptager og kartoffeloptager. Anvendes på bugserede redskaber uden hjulstyring.

Styring ved hjælp af den hydrauliske hjulstyring, for eksempel stenstrenglæggere og kartoffellæggere, der som standard er monteret med hjulstyring. Her lader man den aktive redskabsstyring overtage kontrollen af hjulene, så disse kører med RTK præcision i de ønskede spor.

Styring ved hjælp af hydrauliske styrbare rulleskær, hvor disse er monteret på rammen af redskabet. Ved hjælp af signalet fra redskabsantennen bliver redskabet holdt på rette spor med RTK præcision. Denne form for styring giver en meget nøjagtig styring og bruges især, hvor stor præcision på redskabet er påkrævet. For eksempel raderensere, enkornssåmaskiner, hyppeplove med mere.

Styring af trepunkts ophængte redskaber ved hjælp af en hydraulisk sideforskydelig A-ramme, der er ophængt i traktorens lift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SBG Guidance Twin sørger for at redskabet kører med stor præcision under alle forhold uanset jordtyper og terræn. Dermed kan systemet bruges til en lang række opgaver, som kræver meget stor præcision hos økologiske og konventionelle landbrug. SBG Guidance Twin er et godt alternativ i stedet for kamerastyring, da man kan rense i afgrøden, inden denne er kommet op. Dette system styrer ikke efter fremmede planter i marken og dermed kommer udenfor rækken.

Alt dette giver brugerne mulighed for at opnå en meget præcis styring af deres redskaber og dermed opnå en bedre kvalitet og kvantitet i deres afgrøder. Økologer og konventionele planteavlere, der ønsker at renholde deres afgrøder mekanisk, kan have stor glæde af dette produkt. Thorsen-Teknik - Standnr.: M9650. ?