Abonnementsartikel

Forskere, der har gang i projekter inden for gødning, ammoniak, drivhusgasser og lugt i husdyrproduktionen, har lige nu muligheden for en ekstra pengeindsprøjtning til deres arbejde.

Dalgas Innovation står nemlig klar med en pulje på 15 millioner kroner til de rigtige projekter. Samtidig tilbyder de både kommerciel og faglig sparring og medfinansiering:

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har noteret os, at Fødevareministeriet har indkaldt ansøgninger til forskningsprojekter til fremme af bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion, og vi er interesserede i at engagere os i relevante projektansøgninger til dette forskningsprogram, siger projektchef Annette Rye Larsen fra Dalgas Innovation.

Dalgas Innovation er oprettet af Hedeselskabet med det formål at afsætte risikovillig kapital til at udvikle nye fremtidige forretningsområder inden for natur-, miljø- og energiområdet.

I sidste ende er det tanken, at de bedste projekter kan danne grundlag for nye virksomheder i Hedeselskabets kommercielle selskab Dalgasgroup A/S.

Fristen er 10. september, så det gælder om at være hurtig med en ansøgning.