Nu er de sidste grovfoderanalyser ved at være i hus for mange mælkeproducenter. Det er altid spændende at få et analysesvar retur - ramte tørstofindholdet det ønskede? Hvor meget protein er der i fjerde slæt, og hvordan blev stivelsesindholdet i majsensilagen? Men det er stort set også de eneste analyser, der tages omkring foder på kvægbedrifter i dag. Og dette på trods af, at foderet udgør langt den største del af omkostningerne i en mælkeproduktion.

Selv på grovfodersiden, hvor det er velkendt, at der kan være store variationer gennem en stak, og der tilmed kan ske en udvikling henover sæsonen, tages grundlæggende kun én analyse i hver stak eller silo. Men er det ikke det helt forkerte sted at sparre?

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.