Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
OXBO producerer pickup-rive til danske landmænd
- Den er lavet på forespørgsel fra mange danske landmænd, det at have masser af høj kapacitet i et system som i 12 meter slætgræs, siger Jeroen van Leunen, der er sælger for Oxbo.
Pickup-river er ikke nyt for Oxbo, men her ser vi det nyeste skud på stammen, hvor det helt nye er, at alt denne gang er "InHouse". Altså er hele udviklingen og bygningen af denne nye CM240 lavet af Oxbo selv.
Det er en fuld ISOBUS-maskine, så det vil sige, at alt sker over terminalen, der følger med, eller over traktorens terminal for indstillinger og styring.
Det er markedets mindste pickup med en diameter på kun 340 millimeter, og det skal gøre, at den nemmere kan få afgrøden op og afsted på båndet. Her er pickuppen bygget op med en "spoiler", som sammen med speedrollerne i toppen får afgrøden op i luften, så de ikke klumper sammen, når de rammer båndet, og fordeler sig på båndet.
Styrbare hjul gør den ret så fleksibel, for den kan derfor følge efter traktoren og lægge skåret præcist. Ved vending i forager vil den kunne komme rundt uden chance for at køre ind i noget eller lignende.
- Vi venter os rigtig meget af denne her, og mange især danske kunder står allerede i kø for at få den her på prøve til næste år, så det er vi glade for, at dem, den faktisk er lavet til, også er dem, som gerne vil have den, siger Jeroen van Leunen.