Bruxelles: Det føltes lidt som et antiklimaks, da aftalen om EU's nye lov om naturgenopretning endelig kom i hus fredag den 10. november efter flere års diskussioner og tovtrækkeri.
Ingen var alvorligt sure. Ingen var særligt begejstrede. Venstrefløjen og miljø- og natur-NGO'erne syntes ambitionerne var ok, men for lave. Højrefløjen, midten og landbruget fandt dem skrappe men bedre end frygtet. Én ting kunne de dog enes om uden rigtigt at sige det højt: Godt, det er overstået.