Hvede og byg/havre blanding hører til livretterne

Ligesom mennesker har køer også deres foretrukne retter. Strukturen og sammensætningen af kraftfodermidler har betydning for køernes mælkeydelse og besøgsfrekvens i automatiske malkesystemer (AMS).

Det viser forsøg fra Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC), hvor resultaterne peger på, at kraftfoder-midlernes sammensætning og struktur har stor betydning for køernes besøgsfrekvens i AMS, hvor meget de vil æde af foderet og for mælkeydelsens størrelse og sammensætning.

Foretrækker hvede

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at besøgsfrekvensen i et AMS-system har indflydelse på forskellige ting, hvoraf mælkeydelsen nok rangerer højst.

Derfor har forskerne undersøgt, om det er muligt at øge køernes besøgsfrekvens i malkerobotten med smagfuldt kraftfoder i et system med fri kotrafik.

I forsøget blev seks kraftfoderblandinger afprøvet i forhold til den standard kraftfoderblanding, der anvendtes på KFC.

I 14 dage fik 15 køer tildelt forsøgs-kraftfoderet i AMS, og de øvrige 15 køer fik tildelt standard kraftfoderet i AMS. I de efterfølgende 14 dage blev der byttet, så det modsatte kraftfoder blev tildelt køerne, så hver ko så at sige var sin egen kontrol.

Der blev tildelt fem kilo kraftfoder i pelleteret form i AMS uanset ydelsen, og et grundfoder blev tildelt ad libitum.

- Køerne foretrak i forsøget hvede og en byg/havre blanding frem for majs og byg – med en øget besøgsfrekvens, et reduceret antal hentninger af køer og en øget mælkeproduktion til følge.

Det konstaterer Martin Riis Weisberg og Torben Hvelplund, der begge er seniorforskere ved Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Aarhus Universitet, samt projektleder Jørgen Madsen, professor, Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet.

Synes ikke om smagen

Mens der i forsøget var flest besøg i AMS, når der blev fodret med hvede samt byg/havre blandingen, var tildeling af kraftfoder i form af kunsttørret græs derimod ikke guf for køerne.

Græsset reducerede det antal gange, køerne gik ind i de automatiske malkesystemer og sænkede dermed mælkeydelsen.

- Det fremgår, at mælkeydelsen har været højere, når der blev fodret med hvede, og måske medbyg/havre. Det er kun signifikant for hvede, hvilket nok kan skyldes hvedens højere foderværdi.

- Det kunsttørrede græs giver en lav ydelse, hvilket både skyldes, at køerne ikke synes om smagen, og derfor ikke optager så meget, og at de ikke kommer til malkning, men også at det kunsttørrede græs har en lavere næringsværdi, lyder det fra forskerne i rapporten ” Malkekoens fodring. Fodringsstrategier og aktuel forskning”.

- Endelig skal det holdes for øje, at forsøgsperioderne kun har været på 14 dage. I en 14 dages periode kan der godt måles sikre effekter på foderoptagelsen, mens det kan forventes, at det tager mere end 14 dage før responset på mælkeydelsen er stabiliseret, fremhæver de.

Ifølge dem kan der være en naturlig forklaring på den ringe interesse for græsset i ren form.

- Det er muligt, at det meget negative resultat af kunsttørret græs kun er gældende, når det opfodres i renbestand, og ikke når der anvendes kunsttørret græs i mindre mængder i en blanding, pointerer trekløveret.

- Det kan heller ikke udelukkes, at det lavere energi-indhold i det kunsttørrede græs sammenlignet med de øvrige blandinger har reduceret besøgsfrekvensen, lyder det fra Jørgen Madsen, Martin Riis Weisberg og Torben Hvelplund.