Hvad kan vi lære af giraffen Marius?

Ligheden mellem zoologiske haver og produktionslandbrug er måske ikke lige til at se. Zoologiske haver fremstår ofte som underholdningsscener, hvor almindelige mennesker får lov at se, hvordan vilde dyr ser ud tæt på, og få et lille indblik i hvordan de lever. Hvis man stiller det op på den måde, mener Bengt Holst, som er zoolog ved Københavns Zoo, at der umiddelbart er langt til de moderne danske produktionslandbrug, hvor dyr holdes for at producere mad til mennesker.

Bengt Holst mener dog, at der er flere lighedspunkter. Alene avlsarbejdet ser han som et af de områder, hvor landbruget og de zoologiske haver kan lære af hinanden.

Hvorfor blev Marius slået ihjel?

Zoologi er videnskab om dyr og deres leveform. Dermed kommer der også et stort fokus på truede arters overlevelse, hvilket ifølge Bengt Holst betyder mest i de moderne zoologiske haver.

- Vi arbejder sammen på verdensplan, om at holde en sund bestand af de forskellige arter, forklarer Bengt Holst og fortsætter:

- Samtidig kæmper vi for at bevare de truede dyrearter.

Når giraffen Marius ikke længere kunne leve, var det altså ifølge Bengt Holst, fordi den var tilovers i det avlsprogram som man følger i verdens zoologiske haver.

- Vi vil skabe for mange dyr, da vi ellers ikke kan opretholde bestanden, siger Bengt Holst og fortsætter:

- Når hannerne bliver kønsmodne, er de svære at have i samme anlæg, så derfor kunne vi heller ikke bare beholde ham og lade ham blive gammel.

Voldsom reaktion fra udlandet

Når man kigger på folks reaktion i Danmark, og ikke mindst i udlandet, har Bengt Holst en simpel forklaring på, hvorfor den er så voldsom.

- Jeg plejer at bruge et nuttethedsindeks til at forklare reaktionen, siger han og uddyber:

- Jo mere nuttet et dyr er, jo større reaktion.

Samtidig mener Bengt Holst, at der har været en tendens til at menneskeliggøre dyr, hvilket vil medvirke til en voldsom reaktion, når Københavns Zoo vælger at slå et sundt dyr ihjel. Han er dog overrasket over, at historien er nået til lande som USA, hvor den har fået en endnu voldsommere reaktion end i Danmark.

Hvad kan danske landmænd lære?

I flere måneder blev Bengt Holst kaldt både morder og kyniker, og der var flere, som demonstrerede for at lukke Københavns Zoo eller fyre Bengt Holst. Alligevel blev sagen lagt ned, og det har ikke haft afsmitning på Zoos besøgstal, hvilket Bengt Holst har en klar ide om hvorfor.

- Vi holdt ved hele vejen, og der var kun en person, som udtalte sig, forklarer han og uddyber:

- Lige meget, hvor meget hetz der var, stod jeg frem og forklarede vore holdninger og begrundelser for det, vi havde gjort.

Bengt Holst følte et voldsomt pres, men ikke på et eneste tidspunkt følte han, at det blev for meget for ham.

- Jeg vidste, at alle de ansatte i Københavns Zoo stod bag mig, fordi det er den linje, vi altid har lagt, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt at vide, at man taler på alles vegne uden at frygte, at nogle går ud og melder noget andet ud. ?