Fra håndværk til højteknologi

- I Danmark har vindmølleindustrien i høj grad udviklet sig fra at være en håndværksindustri til at være en højteknologisk industri.

Det understregede Lars Lading, adjungeret professor, Teknologisk Institut og næstformand for Akademiet for de Tekniske Videnskabers (ATV) Faggruppe for Elektro- og informationsteknologi, da han indledte ATV’s konference om vindmøller, hos Siemens Wind Power i Brande.

Voldsom udvikling

- Antallet og størrelsen af vindmøller forventes fortsat at være i kraftig vækst, især for offshore vindmølleparker, lød det i indbydelsen til konferencen. Det er en udvikling, Per Hessellund Lauritsen, udviklingskoordinator i Siemens Wind Power, kan nikke genkendende til.

- Da jeg blev ansat i virksomheden i 1994, ydede den fremherskende mølle 500 kW. I dag snakker vi mest om 2,3 MW-serien, ligesom vi også producerer 3,6 MW vindmøller, fortalte han.

- Så grænserne flyttes, tilføjede han. Per Hessellund Lauritsen fremhævede, at det er attraktivt at have hovedkvarter i Danmark på grund af den viden, der findes i landet. Der er dog et men eller to.

- Det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor forsøger vi blandt andet at rekruttere til kompetencecentre i andre lande, forklarede han.

- Som vi desuden prøver at forklare politikerne, har vi i Danmark stærke udviklingsafdelinger og meget stærke produktionsfaciliteter. Men det halter altså med hensyn til testfaciliteter.

- Hvis der ikke gives lov til at etablere flere, ordentlige testfaciliteter, så er Danmark i fare for at blive et uinteressant område, sagde Per Hessellund Lauritsen.

Fra energi- til effektkilde

- Offentligheden har altid haft meget fokus på vindmølleenergien, og Danmark er i front, når det gælder udviklingen af vindmøller. Men i virkeligheden har bioenergien længe været den vigtigste vedvarende energikilde i Danmark – langt vigtigere end vindenergi, sagde fødevareminister Eva Kjer Hansen i begyndelsen af 2008.

I stedet for at fokusere på energiforsyningen koncentrerede konference-deltagerne sig da også om el-forsyningen, hvor vindkraft spiller en stadig tungere rolle.

- Vindmøller agerer groft sagt mere som effektkilde end som energikilde i dag, sagde Frede Blaabjerg, professor, Aalborg Universitet.

- I dag ser man mere på den effekt, vindmøller har på el-systemet, og på den balance, der skal være i el-systemet, supplerede Poul Ejnar Sørensen, seniorforsker, Risø DTU.

- I dag taler man også ofte om ”wind power plants”, da man fokuserer på, at de har egenskaber, som minder meget om mere traditionelle kraftværker, tilføjede han.

I dag produceres 20 procent af Danmarks el-forbrug som vindkraft. På tidspunkter af døgnet med lavt forbrug og med god blæst bliver mere end 100 procent af Danmarks el-forbrug produceret af vindkraft, så Danmark eksporterer el til nabolandene.

Tjener sig selv hjem

Per Hessellund Lauritsen benyttede blandt andet konferencen til at gøre op med en fordom, der siden 1980’erne har klæbet sig til vindmølleindustrien, at der er tale om en negativ energibalance, hvor den energi, vindmøllen producerer, ikke står mål med den energi, vindmøllen forbruger.

- Allerede i 1980’erne var vi nede på en tilbagebetalingstid på otte måneder. Siden 2000 har vi haft en typisk tilbagebetalingstid på tre til seks måneder. Det vil sige, at møller, der er designet til at stå i 20 år, kan tjene sig selv hjem op til 80 gange, pointerede Per Hessellund Lauritsen.

Hos Siemens Wind Power regner man med, at den mængde energi, en moderne 2,3 MW vindmølle producerer i sin levetid, sparer 100.000 ton CO2 i forhold til, hvis energien var fremstillet via konventionelle energikilder i Danmark.

Per Hessellund Lauritsen understregede desuden, at virksomheden har fokuseret på at nedbringe transporten af vingerne, på løbende forbedringer og på at nedbringe miljøpåvirkningerne.

Inspiration fra fugle

Midt i fokuseringen på vindmøller som kraftværker bør man ikke glemme muligheden for at mindske belastningen på vindmøllerne ved at optimere eksempelvis deres aerodynamiske egenskaber, påpegede Carsten Hein Westergaard, leder af Vestas-kontoret på Risø DTU.

Som han kunne fortælle, er der netop sat gang i et projekt, der kredser om konceptet om den intelligente vindmølle, nærmere bestemt mere tilpasningsdygtige vindmøllevinger.

- Der er et enormt politisk og samfundsmæssigt fokus og ambitiøse mål på et område, hvor der er plads til forbedring.

- De højere krav betyder, at fokus ofte vil være på møllerne som kraftværker, altså med fokus på at levere elektricitet. Vi ser gerne, at man tænker mere over samspillet mellem det elektriske og det aerodynamiske, pointerede Carsten Hein Westergaard.

Det forsøger man i projektet om ”Den intelligente vindmølle”, der har et samlet budget på 30 millioner kroner. Projektet, der varer tre et halvt år, henter inspiration fra fuglenes flugt.

- Inspireret af de meget tilpasningsdygtige flyveprincipper, håber vi på at kunne udvikle en vinge, der er meget tilpasningsdygtig i forhold til den turbulente vind, og som samtidig kan resultere i lavere belastning. Vi drømmer blandt andet om at opnå en bedre monitorering af belastningen og levetiden af materialerne, forklarede Carsten Hein Westergaard.

- Vi skal blandt andet have set grundigt på flaps, algoritmer, sensorer, kontrolstrategier, vi skal have styr på samspillet med el-net og omgivelser og vi skal have større forståelse for områder som kompleks aerodynamik, så der er meget, vi skal have set på, tilføjede han.