Lyt til artiklen:

Bayer arbejder på kunstig intelligens

00:00
Hastighed: ???x
01:12

"Hvor mange af mine marker fik en ukrudtsbehandling i sæsonen i 2023?".

Det kan man i nær fremtid spørge sine markdata om, og så vil de svare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i hvert fald visionen fra Bayer, der sammen med Microsoft er et halvt års tid inde i udviklingen af en Chat GPT-lignende løsning, som skal lægge endnu et lag på parternes fælles datasamarbejde i Azure Data Manager, Leaf Agriculture og Climate Fieldview. Det fortalte Bayer i dag ved et pressemøde på Agritechnica.

- Vi er i gang, og det er noget, vi arbejder seriøst med. Vi fik ideen for et halvt års tid siden, og vi er allerede langt i processen, lød det fra Jeremy Williams, der er klima og Digital Farming-chef i Bayer.

Håbet er, at rådgivere såvel som landmænd kan bruge værktøjet til at analysere sine data for at optimere driften så meget som muligt på et kvalificeret grundlag.

Det er dog nogle år ude i fremtiden, men måske Bayer overrasker, når vi igen samles til Agritechnica om to år?