Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Noteringen uændret - tæsk til søerne
Danish Crown fastholder efter sidste uges stigning noteringen på 12,70 kroner pr kilo, mens sonoteringen tager endnu 40 øre ned til 11,00 kroner pr kilo.
I markedsberetningen lyder det:
Efterspørgslen på dansk grisekød er stabil i øjeblikket, og det bygger på en bredt funderet efterspørgsel.
- Når vi sammenligner med tidligere år, så sælger vi fortsat en markant større andel af vores varer i Europa end tidligere. Salget er dog ikke båret af enkelte markeder, men er bredt funderet, og det er med til at give stabile priser, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.
Efter en lang periode, hvor fokus i markedet har været på udbuddet af grisekød, så er blikket nu i højere grad rettet mod tempoet i salget til forbrugerne på de enkelte markeder.
Mange aktører er påpasselige med at producere til lager i øjeblikket. Der er stort set ingen lagre i Europa, dels fordi råvarepriserne er og har været høje, dels fordi renterne er steget betragteligt det seneste år.
- Vores billede er, at alle hele tiden sidder klar til at reagere på den konkrete efterspørgsel. Det gør markedet meget mere volatilt, fordi ingen lægger varer på lager, når efterspørgslen falder lidt, og omvendt køber alle ind med arme og ben, når forbruget er der. Derfor er der stor spænding om, hvordan julesalget bliver, når det for alvor begynder i den sidste halvdel af november, siger Mads Stougaard.