Lyt til artiklen:

Seges-serie zoomer ind på økonomisk robusthed

00:00
Hastighed: ???x
02:36

I en tid med usikkerhed om alt fra fremtidens råvarepriser til kommende bæredygtighedskrav fra EU er det centralt, at man som landmand har en robust økonomi. For det kræver stærke, økonomiske muskler at kunne klare de uventede stød udefra. Men hvordan styrker man økonomien i praksis?

Det kan kan man blive klogere på i den nye serie "Den Store Beslutning", hvor fem danske landmænd fortæller om, hvordan de har skabt større økonomisk robusthed på deres bedrifter. Bag serien står Seges Innovation og Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse, og omdrejningspunktet for serien er de beslutninger, der har haft størst indflydelse på at gøre landmændenes økonomi mere robust, det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nøglen til overlevelse

- Økonomisk robusthed er nøglen til at overleve og skabe vækst i den usikre verden, som landmændene befinder sig i. Men det bliver let meget diffust, hvilke konkrete ting der styrker økonomien på en landbrugsbedrift. I den nye tv-serie har vi derfor fået landmænd til selv at beskrive, hvad de har gjort for at få en stærk økonomi i praksis, siger afdelingsleder Karina Bjørn fra SEGES Innovation.

De fem landmænd i serien er Henning Christensen fra Forumlund, Nielli Simmelsgaard fra Overtorp, Niels Olesen fra Strandholt, Troels Bang Andersen fra Eltvedgaard og Peter Clausen fra Vindinggaard.

I serien fortæller de om, hvordan de har sat styrket økonomien gennem henholdsvis etablering af rullegræsproduktion, partnerskab med en detailkæde, øget brug af digitalisering, etablering af et gårdråd og drift af fælles selskab med en partner.

Håber at sætte tanker i gang

- Økonomisk robusthed handler om mange forskellige ting, og i serien viser vi nogle eksempler, hvad man kan gøre. Det giver dog sig selv, at det er individuelt, hvordan det ser ud på hver enkelt bedrift. Med serien håber vi, at vi kan sætte nogle tanker i gang og forhåbentlig inspirere danske landmænd til at fokusere mere på et emne, som bliver stadig vigtigere i fremtiden, siger Karina Bjørn.

"Den Store Beslutning" kan ses på tv-platformen SEGES TV. Serien følger i halen af en række tv-produktioner fra Seges Innovation, herunder tv-serien Jagten på Bæredygtighed fra starten af året og sidste års prisvindende tv-magasin Bundlinjen om økonomi og ledelse i landbruget.