Et renere land

Affald langs med landevejen. Skidt og møg ved indkørslen til skoven og store aflæsninger inde i skoven. Formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke og hans familie må til daglig stå model til lidt af hvert.

Gæmelkes gård ligger i Gesten mellem Kolding og Vejen og til gården hører også en skov i nærheden.

- Hvad jeg finder af affald i skoven ud til den asfalterede vej er helt ubeskriveligt, siger landbrugets formand.

- Af og til har det været hele vognlæs, som har været vippet af. – Der har været tale om skrottede fyr, poser med kød, dåser i tonsvis og flasker i massevis. Man smider cykler og døde dyr. Det er bare for meget, siger Peter Gæmelke.

I juli i år præsenterede Miljøstyrelsen rapporten Hold Danmark Rent, der skal munde ud i stiftelsen af en organisation, som vil få samme navn.

Den nye organisation skal få gang i en oprydning af Skraldedanmark, for det er både i by og på land at affaldet smudser landskabet til og gør udsigten trist og tarvelig.

Skrækscenariet er, at plast, pap og dåser alle vegne i sidste ende skal spolere Danmarks ry som et dejligt turistland. Det fremgår bl.a. af rapporten, der er den første samlede analyse af problemerne med henkastet affald i Danmark.Mængderne af frit flydende skrald i by og på land skal tælles i titusinder af ton og samfundets udgifter til renholdelse er stærkt stigende.

Personligt engagement

Landbrugets formand, Peter Gæmelke, er udnævnt til talsmand for den stiftergruppe, der på sigt skal få organisationen Hold Danmark Rent etableret, og Peter Gæmelke siger til Maskinbladet, at han sagde ja til opgaven, fordi det er en sag, der engagerer ham.

- Jeg er personligt optaget af, at vi skal have et renere land og jeg vil gerne være med til at motivere danskerne til at anbringe deres affald i affaldsbeholdere i stedet for at lade det ligge og flyde ude i naturen, siger han.

En del af kampagnen er imidlertid rettet mod Peter Gæmelkes eget ervhverv.

- Vi landmænd arbejder ude i naturen. Derfor ser vi skraldet. Men der er også landmænd, som har ting liggende og flyde, konstaterer Peter Gæmelke.

Henkastet affald betegnes i rapporten Hold Danmark Rent som et af samfundets nye problemer, og det påfører blandt andre også danske landmænd øgede udgifter, eftersom det er jordejerne – og det vil som oftest sige landmændene – der er ansvarlige for oprydningen i det åbne land.

Ved hjælp af internet gennemførte et analyseinstitut sidste sommer en undersøgelse blandt 1.656 aktive medlemmer af Dansk Landbrug.

Den viste, at næsten halvdelen af landbrugene udsættes for affaldsproblemer. Som oftest består disse af henkastet affald, men 14 procent af brugene er også plaget af større aflæsninger.

17 procent af brugene har oplevet at blive påduttet andre typer af affald. Det kan dreje sig om bilvrag og andet stort skrammel, som bliver efterladt på deres områder.

Hver tredje oplever at det er blevet værre

Omkring hver tredje landmand vurderer, at generne med henkastet affald er blevet større. Næsten ingen landmænd oplever, at de er blevet mindre.

Og landbrugets formand Peter Gæmelke nikker genkendende til den kedelige tendens.

Gæmelkes skov ligger 500 meter fra gården, og hver eneste gang familien går tur på vejen fra gården til skoven kunne de fylde en pose med affald, hvis de orkede det.

- Jeg ærgrer mig over, at folk er så sløsede, siger Peter Gæmelke. Han takserer det meste af svineriet til at være helt unødvendigt, eftersom hovedparten ville kunne afleveres på en moderne genbrugsplads.

De store aflæsninger

Bevidste aflæsninger af store mængder affald er et fænomen, som der kun findes begrænset viden om, men meget tyder på, at det foregår i stort omfang, og at der er behov for en offensiv indsats.

I 2003-2004 blev kun 33 af i alt knap 250 sager om aflæsset affald ført til doms. Det fremgår af en analyse af samtlige sager om overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og planloven i de to år. 18 af disse sager vedrørte aflæsning af affald i skov.

Analysen peger på flere interessante aspekter i forbindelse med adfærden:I mange tilfælde oplyser den sigtede, at vedkommende har skilt sig af med sit affald på illegitim måde, fordi den kommunale modtagestation var lukket, fordi det var søndag, eller fordi han kom for sent. En del af sagerne vedrører affald, der er blevet losset af lige udenfor en af modtagestationer.

Det fremgår også, at de sigtede selv erkender, at det er forkert at at skille sig af med affald på den måde, som de har gjort.

Er kke helt uden moral

Professor i strafferet, Gorm Toftegaard Nielsen, stod for analysen, og han skriver, at det i sjælden grad er karakteristisk, at de afhørte blankt erkender det forkastelige i deres handling.

- Der er ikke noget, der tyder på, at denne gruppe af affaldssmidere er helt uden moral, men de har en betydelig forhandlingsmoral, konkluderer professoren.

Han konstaterer endvidere, at henkastning af større mængder affald i hvert fald rummer to kategorier: Dels er der den forholdsvis spontane handling, der kan opstå, når man ikke kan komme af med affaldet, fordi modtagestationen er lukket, og man måske skal aflevere traileren eller bilen. Dels er der den meget planlagte, hvor man fra begyndelsen har intention om at skille sig af med affaldet i naturen.

I forhold til den sidste kategori kan der ifølge rapporten være tale om erhvervsaffald, hvor man sparer penge ved at opføre sig asocialt.

Samfundets reelle økonomiske omkostninger ved henkastet affald er ifølge rapporten Hold Danmark Rent meget større end udgifterne i den offentlige sektor.

Man skal også tage følgende faktorer med i regnskabet:

* Landbrugets udgifter til oprydning i det åbne land.

* Udgifter til oprydning i private skove.

* Udgifter til oprydning på andre private grunde – ikke mindst detailhandlens udgifter til oprydning.

* Langsigtede tab af indtægter, hvis Danmark ikke opleves som et rent land, der er dejligt at besøge.

Der blev ryddet op på landet

Nogle siger, at på landet smider man aldrig noget væk. Man lægger det bare om bag ved huset, og ifølge formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, bør nogle landmænd også gribe i egen barm. Eksempelvis ligger der ofte plastik og flagrer rundt i læhegn på landet.

Skrot, der ikke pynter nogen steder, er et andet udbredt fænomen, men den sag tog Dansk Landbrug fat på i fjor.

Da gennemførte organisationen en indsamling af skrot på landet.

Kampagnen, der er beskrevet i rapporten Hold Danmark Rent tilbød at hente skrot gratis på landet – både hos landmænd og hos folk, der blot bor på landet.

Initiativet var inspireret af et tilsvarende svensk tiltag ”Håll Sverige Rent”, hvor over 16.000 svenskere meddelte, at de gerne ville have noget skrot afhentet.

Ifølge Dansk Landbrug blev der i 2007 i alt indsamlet 241.749 kg skrot ved den danske kampagne.

Den partner, som kampagnen har været gennemført i samarbejde med, havde håbet på at kunne indsamle endnu mere metalskrot.

Men nogle steder havde de små lokale skrothandlere benyttet sig af muligheden for at tjene nogle hurtige penge, ved at støvsuge områderne, inden kampagnen nåede frem.

For lidt eller for meget? Under alle omstændigheder levede kampagnen op til sit formål: Der bliver ryddet op på landet.

Henkastet affald er et omfattende problem

Henkastet affald er den forkerte ting på den forkerte plads. Der findes henkastet affald på landet, i skovene, langs veje og kyster og ikke mindst i byerne.

Der er tale om et omfattende problem, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og en række organisationer er blevet enige om at gøre noget ved.

For at få et godt grundlag for en styrket indsats på området, har der derfor været nedsat en arbejdsgruppe bestående af KL (Kommunernes Landsforening), Vejdirektoratet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Retursystem, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøstyrelsen.

Operate A/S har bistået arbejdsgruppen med udarbejdelse af analyser og strategi.

Ifølge Vejdirektoratet udgør omkostningerne til oprydning per kilometer hovedvej herhjemme mellem 4.000-5.000 kroner om året.

Ifølge en svensk undersøgelse gennemført i Uppsala Kommune i Sverige koster det 20 øre at fjerne et stykke affald fra en skraldespand og 3,40 kroner, hvis samme stykke affald befinder sig udenfor skraldespanden.

Ansvaret for affald smidt i naturen er reguleret af Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og vejlovene. Der står ikke noget direkte nævnt i hverken miljøbeskyttelsesloven eller affaldsbekendtgørelsen om affald i naturen.

Landbrugskommissær efterlyser holdningsændring

Det går en offentlig vej gennem en skov, der tilhører herregården Østergård ved Munkebo på Fyn, og her kender man alt til henkastet affald langs vejen. - Det sker dagligt, siger EU’s landbrugskommisær Mariann Fischer Boel (V), der slår sine folder på Østergård, når hun er i Danmark.

Ifølge Mariann Fischer Boel er der især én bilist, der har kastet sin kærlighed på Østergårds skovstrækning.

Hver dag holder han ind med bilen og nyder frokosten i skovkanten. Bagefter ryger både burgerbakke og øldåse imidlertid ud af vinduet. Og det sker næsten hver dag.

- Han skal være glad for, at han ikke møder mig, siger Mariann Fischer Boel. Hun bor, som de fleste vil vide, til daglig i Bruxelles, og herregården drives i dag – efter et nyligt generationsskifte – af landbrugskommissærens datter og svigersøn.

Også de store aflæsninger er et velkendt fænomen på Østergård, men her var godsejerfamilien i et enkelt tilfælde heldig. Midt i al lossepladsaffaldet lå der også nogle lønsedler. Så var gerningsmanden afsløret.

Vedkommende fik telefonisk en time til at få ryddet op, ellers ville han blive meldt til politiet. - Bagefter var der meget rent på lige netop det sted i skoven, siger Mariann Fischer Boel.

Hun efterlyser en holdningsændring, både i Danmark og andre steder i EU.

- Generelt er der ikke særlig kønt, hverken i Bruxelles eller andre steder, men der findes regioner, hvor man har en politik om, at man ikke vil have det svineri, siger Mariann Fischer Boel.

Det er ifølge EU’s landbrugskommissær ofte turistområder, som er mest oppe på dupperne med hensyn til at holde miljøet rent.