Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
22-årig i kritisk tilstand efter ulykke på gård
En 22-årig mand ansat på en gård i Vilslev nord for Ribe blev mandag morgen fundet fastklemt og bevidstløs af sine kollegaer, det skriver TV Syd
Ifølge vagtchef Sune Loklindt blev den 22-årige mand mast af løftearmen på en minilæsser, som faldt ned over ham i forbindelse med reparation af den, det siger han til mediet.
Hele mandens krop blev fastklemt mellem løftearmen og hjulet på læsseren. Der var ikke andre til stede, da ulykken skete, og man ved derfor ikke, hvor længe han har været fastklemt.
Den 22-årige mands tilstand er kritisk. De pårørende er underrettet om ulykken, og Arbejdstilsynet har været på stedet.