Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer overtog Tinnet Søndergaard for lidt over et år siden, og siden har de lavet en radikal forandring på bedriften.

Da Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer overtog bedriften nær ved Vonge i Østjylland den 15. marts 2013, var der i besætningen en gennemsnitlig ydelse på 16 kg EKM. Og 14 af køerne var i en meget ringe tilstand. Det skulle hurtigt vise sig, at det kun var brøkdelen af de udfordringer, som parret kom ud for.

Igennem længere tid havde Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer været på udkig efter en ejendom, og der havde været flere, som de havde regnet på og budt på.

Da parret første gang så Tinnet Søndergaard, var det ikke umiddelbart kærlighed ved første blik for Erik Kjemtrup Høyer, men banken var meget interesseret i at få en proces i gang.

Købt uden at se stuehuset

I oktober 2012 begyndte ægteparret for alvor at få øjnene op for Tinnet Søndergaard. Erik Kjemtrup Høyer var umiddelbart lidt nervøs for, om der var fremtid i en ejendom, som ligger tæt på en fredet kirke og tæt på Gudenåens udspring. Derfor startede han og Birgitte med at få undersøgt, hvilke muligheder der ville være, hvis der en gang skulle overvejes en udvidelse. Svaret var, at det ville være en mulighed at udvide til 400 køer plus opdræt, så derved var ejendommen ikke fastlåst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi så på ejendommen flere gange, men de tidligere ejere ønskede ikke, at vi skulle ind at se stuehuset, fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer og fortsætter:

- Vi kunne dog se, at det ikke så faldefærdigt ud, men da vi gav bud, havde vi endnu ikke set stuehuset indefra.

Banken var begejstret for deres faglighed

I første omgang var parrets bud så lavt, at banken ikke ville være med. Den vendte dog tilbage igen.

- De var meget begejstrede for vores faglighed, men så gerne, at vi ville hæve buddet lidt, forklarer Erik Kjemtrup Høyer.

Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer var dog ikke interesserede i at hæve buddet, så de troede umiddelbart, at det faldt til jorden.

Først i 2013 henvendte banken sig igen, og denne gang var det tydeligt for parret, at der var sket noget hen over julen, som gjorde, at der nu skulle ske noget drastisk. Banken var meget ihærdig, men fastholdt dog, at buddet skulle hæves. Efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage endte parret med at give et bud, som var minimalt højere end det første. Det var nok til, at banken sagde ja.

- Det var tydeligt, at banken gerne ville se, at vi var villige til at ofre lidt mere, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

Overtagelsesdatoen blev fremskyndet

Da købsaftalen var underskrevet, skulle der findes en mulig overtagelsesdato. Birgitte og Erik Kjemtrup Høyer havde snakket sig frem til, at de var villige til at overtage den 1. april, men banken mente ikke, at det skulle vente så lang tid.

- Banken ønskede, at vi allerede skulle overtage den 15. marts, hvilket var cirka 14 dage efter købet, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

Den tidligere ejer fik dog 14 dage ekstra til at flytte ud af stuehuset, så de første 14 dage boede Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer i en campingvogn.

Der stod gylle over spalterne

På overtagelsesdagen kom Erik Kjemtrup Høyer til en stald med køer, der gik og soppede i gylle. Gylletanken var fuld, og der var derfor ikke mulighed for at fjerne gyllen fra stalden. Hans første opgave blev således at få tømt 200 kubikmeter gylle af gylletanken, så der igen var plads. Heldigvis var naboen klar på at hjælpe, og han overtog gyllen.

- Vi har haft stor hjælp fra vores naboer og er blevet taget rigtigt godt imod, udtaler Erik Kjemtrup Høyer.

Der var fire malkeklude på hele ejendommen

Siloen med kraftfoder var tom, da Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer overtog produktionen, ligesom dieseltankene var det. I det hele taget var der støvsuget for alt. I malkegraven lå der fire klude, som var hele beholdningen af malkeklude. Heller ingen vaskemaskine til kludene var at finde.

- Vi havde på besøgene talt om, at vi ikke så en vaskemaskine til malkekludene, fortæller Erik Kjemtrup Høyer og fortsætter:

- Der var så mange ting, der manglede. Selv en mælkevarmer manglede, hvilket gør det lidt svært at give kalvene ordentlig mælk i 20 minus grader.

Arla ville ikke hente mælken

Der var andre forhold, som dog var langt mere alvorlige, og som krævede absolut handling. På overtagelsesdagen var det geometriske celletal på over 400.000.

- Det var faktisk så slemt, at der var en levering, som Arla ikke ville hente, siger Erik Kjemtrup Høyer.

Det var et alvorligt problem, som der skulle handles på øjeblikkeligt. Derfor tog man blandt andet de værste celletalskøer ud af produktion-en med det samme.

Det kom dog ikke helt bag på Erik Kjemtrup Høyer, da han inden overtagelsen havde haft lidt svært ved at få lov til at se kontroludskifter. Da han og Birgitte endelig fik dem, kunne de se, at det stod slemt til, så de var forberedt på det.

Købte dyr fra 13 forskellige besætninger

- En del af aftalen med banken var, at vi skulle have lov at slagte 42 køer med det samme, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

Der var 104 køer og 80 kvier på ejendommen, da de overtog.

- De dårligste køer med blandt andet højt celletal havde vi allerede valgt, inden vi overtog, så vi hurtig kunne få dem slagtet og købt nye, siger Erik Kjemtrup Høyer og fortsætter:

- Så købte vi 68 førstekalvskøer og kvier fra 13 forskellige besætninger.

I dag er der cirka 135 køer på ejendommen plus det tilsvarende kvieopdræt. Der er ikke mange køer tilbage fra den besætning, de overtog ved købet.

- Rigtig mange af køerne havde svært ved at følge med op i produktion, fortæller Erik Kjemtrup Høyer og tilføjer:

- Mange af dem fik lov at få en kalv, og så røg de ud.

Han havde frygtet, at der kunne opstå sygdomsproblemer ved at få dyr fra så mange forskellige besætninger. Men det har dog ikke været tilfældet, og han har ikke oplevet nogen som helst besværlighed ved det.

Køerne kom på græs

Da Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer skulle måle ensilagestakken op sammen med konsulenten, fandt de en stak uden ordentlig afdækning og foder af en virkelig ringe kvalitet. Birgitte Kjemtrup Høyer måtte tage en analyse af ensilagen to gange, da hun havde svært ved at tro på det resultat, hun fik.

- Den tidligere ejer havde taget anden slæt i november, fortæller Erik Kjemtrup Høyer og fortsætter:

- Det var så dårligt, at der skulle 16 kg til en FE.

Der blev indkøbt noget godt majsensilage, og samtidig sørgede parret for at få køerne ud på græs, så snart det overhovedet var muligt.

Maskinparken var mere slidt end forventet

Som udgangspunkt var planen, at Erik Kjemtrup Høyer selv skulle passe marken, indtil maskinerne var slidt ned. Maskiner og markbrug har aldrig haft hans interesse, så han havde ikke brugt mange minutter på at tjekke maskinparken de gange, de havde besøgt gården inden købet.

- Da vi startede med at pløje de første hektar, viste det sig, at maskinerne var meget mere slidte end forventet, fortæller han.

Efter færdiggørelsen af den første forårssæson, havde parret brugt så mange penge på at holde maskinerne kørende, at de straks besluttede sig for at lade maskinstationen overtage. Det eneste, Erik Kjemtrup Høyer selv står for nu i marken, er at vande.

Der er styr på celletallet

I dag er der kommet styr på produktionen. Ydelsen er kommet op på 35,3 kg EKM dagligt pr. malkende ko, og det geometriske celletal er på 128.000.

- Det har været hårdt arbejde, og vi har måttet købe kvalitetsfoder ind for at få det til at lykkes, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

Der er ikke brugt nogen specielle midler, men blot en simpel foderplan og hårdt arbejde.

- Jeg er så stolt af, at Erik er nået så langt på et år, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Hun er kun med i produktionen på sidelinjen. Når hun er færdig med sin barsel, skal hun nemlig tilbage til sit job som økologirådgiver ved Jysk Landbrugsrådgivning.

Dyrker roer til køerne

På Tinnet Søndergaard er jordarealet kneben, så derfor har Erik Kjemtrup Høyer valgt at forsøge med roer. Egentlig er de taget ind, fordi både Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer har set et lidt lavere majsudbytte inde på højderyggen.

- De seneste år har der været flere problemer med majsen, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

- Roer er nemmere at dyrke på den danske jord, og så bidrager de med sukker, som er relativt langsomt omsætteligt, hvis man sammenligner med andre sukkerkilder som for eksempel melasse. Samtidig er sukkeret med til at øge mængden af smørsyre på bekostning af propionsyre i vommen, som så gerne skulle have en positiv indvirkning på fedtprocenten, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Roerne skal ikke samensileres, men bruges på helt traditionel vis, hvilket ikke er helt så normalt.

- Jeg har svært ved at sige, om vi er gamle og konservative, eller om vi er fremsynede, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Tildelt Edvard og Ane Agerholms Legat

Erik og Birgitte Kjemtrup Høyer modtog tidligere i år et legat på 10.000 kroner fra Edvard og Ane Agerholms Legat. Legatet er søgt til en studietur, hvor de kan få inspiration til, hvordan man bevarer økonomi i produktionen, når kvoten forsvinder. Erik Kjemtrup Høyer ved, at man i Irland har stor erfaring i omkostningsbevisthed, hvilket, han mener, bliver en nødvendighed at lære i dansk mælkeproduktion.

- Når den maksimale mælkepris er opnået, er der kun omkostningssiden samt højere ydelse at have fokus på. Irland har været kendt i mange år for at have skarp fokus på omkostningerne og har samtidig et ambitiøst mål om en fordobling af ydelsen frem til 2020. Derfor skal vi til Irland og tage ved lære, siger han.

Edvard og Ane Agerholms Legat har til formål at uddele portioner til flittige og dygtige landmænd, som forstår at arbejde sig fremad. Edvard Agerholm var slagtermester i Thisted og ved hans død, blev dele af hans formue sat over i en fond til gavn for landmænd.

- Jeg så en annonce om legatet og tænkte, at det søger vi, fortæller Erik Kjemtrup Høyer.

Til oktober rejser de til Irland for at besøge landbrug derovre. De regner med, at legatet vil dække store dele af udgifterne til selve rejsen samt leveomkostningerne på turen. ?