Abonnementsartikel

MF 8900 Xtra teleskoplæsser-serien fra Massey Ferguson er blevet opdateret og har blandt andet fået Tier III godkendte motorer og elektronisk hastighedskontrol. Det oplyser Agco Danmark i en pressemeddelelse.

For at kunne leve op til Tier III kravene er alle MF 8900 serie teleskoplæssere blevet udstyret med en opgraderet Delphi mekanisk brændstofpumpe. Man er også gået over til at anvende luft til luf intercooler, som er mere effektiv til at sænke temperaturen i indsugningsluften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden inkluderer opdateringen af serien elektroniske hastighedskontrol, SCS (Speed Control System), som giver mulighed for at styre fremkørselshastigheden uafhængigt af motoromdrejninger. Systemet betjenes via vippekontakter i førerkabinen, hvorefter føreren kan styre hastigheden via en drejeknap.

- Det betyder, at der kan køres med relativt høje motoromdrejninger for at have fuld kapacitet på hydrauliksystemet til læsseren, uden at maskinen derved kommer til at køre for hurtigt, hedder det i pressemeddelelsen.

I de nye modeller er komforten for føreren også forbedret. Det er sket ved at indbygge en vibrationsdæmper til at fjerne resonansen i hydrauliksystemet til styreorbitrolen, hvilket har givet et lavere støjniveau i kabinen.