Abonnementsartikel
Dansk svineproduktion kan sammenlignes med en toptunet Ferrari, men hvad nytter det, at denne Ferrari har et unikt vejgreb og en 100 procent optimeret motor, hvis personen bag rettet ikke er i stand til at udnytte dens potentiale fuldt ud.
Den vej forudser jeg desværre, at det meget nemt kan komme til at gå for ledelsen af Dansk Svineproduktion, da rekrutteringsgrundlaget i forhold til unge danske landmænd er blevet alvorligt udhulet de senere år. Kort sagt er svinesektoren et meget truet område i forhold til rekruttering af kompetente danske ledere.
Den advarsel kom jeg med ved svinekongressen i Herning den 22. oktober 2013, hvor det med rette kunne opfattes som om, jeg - ganske vist modvilligt - placerede danske svineproducenter på en liste over truede arter. Måske nok en fremstilling med et lille glimt i øjet, men ikke desto mindre en alvorlig påmindelse om, at Ferrarien kommer til at mangle dygtige chauffører på 10 års sigt.