Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Valtra giver klimarabat på den nye traktor
Fremover vil man blive mødt med et tilbud om finansiering fra Valtras eget finansieringsselskab Agco Finance, når man vil erhverve sig en ny finsk traktor, det skriver Valtra i en pressemeddelelse.
Udover at tilbyde finansieringsløsninger ved køb af traktorer og landbrugsmaskiner, så råder Agco Finance også over en række tilskudsmuligheder, der kan komme til gavn for dem, der er på udkig efter en ny Valtra - det er dog betinget af en række grønne tiltag.
Det ene tilbud er til dem, som udskifter motoren til en "grønnere" Stage V-motor. Det andet tilbud er til økologiske producenter med økologi- og FSC-certificering.
Finn Lindharth Kristensen, der er Account manager hos Agco Finance forklarer følgende om de to tilbud, der passer godt ind i Valtras eksisterende grønne agenda:
- Det er helt naturligt for os også at understøtte bæredygtige tiltag via finansieringen. Valtra og Agco er markedsledende i udviklingen af nye motorer og er meget engageret i udviklingen af bæredygtige løsninger. For eksempel har vi udarbejdet EcoPower hvor man kan reducere brændstofforbruget med op til ti procent. Den rejse vil vi selvfølgelig gerne være en del af i AGCO Finance, forklarer han.
Skift til stage V og få klimarabat
Agco Finance har på europæisk plan fået adgang til en pulje penge til investeringer, der gør en grøn forskel. Kravet for at opnå klimarabatten er, at at man skifter til en Valtra med nyere motorteknologi - nærmere betegnet en Stage V-motor.
- Ved at udskifte din gamle traktor med Stage V-motor, kan vi lige nu tilbyde en rentenedsættelse. Årsagen til, at vi tilbyder kunderne denne klimarabat skyldes, at vi gerne vil have flere traktorer med Stage V-motorer i marken, da de har en væsentlig mindre miljøpåvirkning og lavere brændstofforbrug, forklarer Finn Lindharth Kristensen og fortsætter:
- Rentenedsættelsen er betinget af, at der sker en miljø- og klimaeffekt, så derfor kan tilbuddet kun benyttes af kunder, der udskifter de gamle motorer til nye. I praksis betyder det, at langt de fleste traktorkøbere vil kvalificere sig til rabat-satsen.
De første kunder fik tilbuddet i april, og pengene stammer fra en støtteordning i den europæiske investeringsbank.
Til økologisk certificerede bedrifter
Er man certificeret under "Certificeret Økologisk" eller FSC-ordningen, kan man også få gode vilkår til finansieringen af en ny Valtra-traktor gennem sin forhandler og Agco Finance.
- Som økologisk- eller FSC-certificeret producent har du hos AGCO Finance mulighed for at få en ekstra rentenedsættelse via vores Climate Journey Fund. Det eneste krav er, at du kan dokumentere din certificering på tidspunktet for indgåelse af aftalen, forklarer Finn Lindharth Kristensen.
- De, som er interesserede, kan kontakte deres Valtra-forhandler og få et konkret tilbud. Forhandleren tager derefter kontakt til AGCO Finance, som kan give et helt konkret tilbud baseret på certificering og aftalens sammensætning i øvrigt.