Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Glyphosat tæt på 15-års godkendelse
Glyphosat er efter alt at dømme på vej mod en ny godkendelse i en standardperiode á 15 år. Det skriver mediet Politico, på baggrund af lækkede dokumenter fra EU-Kommissionen.
Af dokumenterne fremgår det, at Kommissionen forbereder et forslag, som skal anbefale alle EU-lande at godkende glyphosat over hele linjen i en standardperiode, og dermed give aktivstoffet grønt lys i 15 år.
Dokumentet citerer Det Europæiske Fødevaresikkerheds Agentur, EFSA, for, at det kan forventes, at midlet fortsat vil leve op til sikkerhedskrav i nuværende og kommende EU-lovgivning.
Glyphosat har ellers hængt lidt i limbo, siden seneste godkendelse i EU, som kun var på fem år. Den godkendelse blev sidenhen forlænget i december 2022, men kun i 12 måneder. Tidligere på måneden udgav EFSA så en række konklusioner fra en kommende rapport.
Heri stod, at landbrugets brug af glyphosat ikke vurderes at udgøre nogen kritisk sundhedsrisiko for hverken mennesker, dyr eller miljøet. Og netop dén rapport er altså den, som EU-Kommissionen øjensynligt støtter sig op ad, når den lægger an til at anbefale en ny godkendelse af aktivstoffet.