Udfordringerne omkring konventionalbøder har tidligere været behandlet i denne klumme, nemlig 31. januar 2020 på baggrund af et interview i Landbrugsavisen 4. januar samme år med formanden for Danish Crown, hvor interviewet havde overskriften "Det skal betale sig at være loyal". I artiklen forklares baggrunden og betingelserne for gyldige konventionalbøder.
Denne artikel er inspireret af mediernes omtale af en bod på 14,5 millioner kroner, som en landmand i henhold til en voldgiftsretsafgørelse skulle betale til et andelsselskab for at bryde en leveringsforpligtelse. Jeg har ikke læst voldgiftsafgørelsen. Voldgiftsafgørelser er - modsat domstolsafgørelser - ikke frit tilgængelige for offentligheden.





