Kortlægning af årsager til kalvediarré pointerer behov for diagnostik. Flere bakterier og virus kan spille ind, endda samtidigt. Derfor er diagnostik nødvendig for at hjælpe de syge kalve, viser et projektet: "Sund kalv - sund fornuft".
Desuden spiller metoden til rengøring og desinfektion en rolle for tilstedeværelsen af Cryptosporidier. Det viser LVK og Ceva Animal Healths projektet, der netop er afsluttet.
LVK igangsatte i februar projektet "Sund Kalv - Sund Fornuft" sammen med Ceva Animal Health med det formål at kortlægge årsager til kalvediarré.
Kalvediarré er en tabsvoldende sygdom og hovedårsagen til, at kalve dør indenfor de første leveuger. Derfor er det også en sygdom, der kræver en hurtig indsats for at redde kalvene, skriver LVK i en pressemeddelelse.
- Vi igangsatte projektet for at få mere viden og dermed flere redskaber til bedre at forebygge og behandle syge kalve. I projektet har vi kortlagt, hvilke bakterier, virus og parasitter, der spiller ind i de 49 besætninger, som har deltaget i projektet, og det hjælper os godt på vej, forklarer kvægfagdyrlæge Lene Agerskov hos LVK.
Colibakterier gjorde sig bemærket
I forbindelse med projektet udtog LVK-dyrlæger diarré-prøver fra syge kalve i 49 besætninger. Prøverne blev analyseret på LVK's laboratorium ved PCR diarre test.
Flere af de sygdomsfremkaldende agens var tilstede i samme prøve, særligt gjorde non-hæmolytisk E.coli sig bemærket ved at være tilstede i knap 37 procent af prøverne.
- Non-hæmolytisk E.coli var i massiv vækst i en stor del af prøverne. Den massive vækst skyldes formentlig ubalance i tarmen. I 20 procent af prøverne var denne E.coli-type den eneste agens i prøverne, og det giver grund til at undersøge colibakteriens rolle i kalvediarré yderligere, forklarer Lene Agerskov.
Den videre undersøgelse af prøverne vil Københavns Universitet stå for. Forskerne vil undersøge colibakterierne for arvemateriale, der koder for de mekanismer, der fører til sygdom.
Virus baner vej for bakterier
Clostridium perfringens type A, som man generelt ikke har så meget viden om, var til stede i 23 procent af prøverne. Rotavirus fandt man i knap 25 procent og coronavirus i 2 procent af prøverne.
- Rotavirus er kendt for diarré hos spædkalve, fordi den ødelægger tyndtarmen og desuden baner den vej for bakterier, der giver diarré. Coronavirus har en tilsvarende negativ virkning på kalvens tarm, fortæller Lene Agerskov.
Som en del af projektet blev oplysninger om rengøring og desinfektion indsamlet ved prøveudtagning og sammenholdt med forekomsten af bakterier, vira og Cryptosporidium parvum, der er en encellet parasit.
I de besætninger, hvor kalveboksene kun blev muget ud og eventuelt vasket med vand, var risikoen for kalvediarré forårsaget af Cryptosporidium parvum 1,7 gange større end i de besætninger, hvor man vaskede boksene med sæbe og desinficerede efter udmugning.
- Endnu en gang kan et studie som dette understøtte de eksisterende anbefalinger om, at vask med sæbe, der indeholder tensider, som løsner fedt, efterfulgt af en desinfektion i form af desinfektionsmiddel, brænding af overflader eller kalkning med opslæmmet hydratkalk, er nødvendigt for at mindske risikoen for kalvediarré, påpeger Lene Agerskov.
Desuden fik dette studie styrket anbefalingen om, kun at behandle syge kalve, der har feber med antibiotika. For en del af kalvene i dette studie havde udelukkende virus eller non-hæmolytiske E.coli, som i de fleste tilfælde vil kunne behandles med smertestillende og elektrolytter.
Opfordringen er derfor fra Lene Agerskov, at man rådfører sig med sin dyrlæge, for at finde ud af hvad der rører sig i besætningen og dermed finder den rette fremgangsmåde til at hjælpe kalvene.
