Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Efter dødsulykke: Far vil melde Danish Crown til politiet
De pårørende til den 44-årige slagterimedarbejder, der sidste uge kom i klemme i en kassevasker og efterfølgende mistede livet, vil melde Danish Crown til politiet. Det fortæller den 44-åriges far til JydskeVestkysten.
- Jeg afventer obduktionsrapporten på Michael lige nu, men efter det, så anmelder jeg Danish Crown for manddrab. Han var familiefar. Hvorfor sætter man en mand til at rengøre sådan en maskine, når spændingen var slået til, siger Hans Erik Meyer til avisen.
Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud om at tage kassevaskeren ud af drift, indtil fejlen eller skaderne på den er udbedret.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at finde den helt præcise årsag og komme helt til bunds i, hvordan den her ulykke kunne ske. Myndighederne er på sagen, og samtidig har vi selv sat et arbejde i gang, både internt, men også sammen med den leverandør, der har leveret maskinen, så vi kan sikre os bedst muligt mod en lignende ulykke i fremtiden, har Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, tidligere udtalt til Jydske Vestkysten.