Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Biogasranchen opfordrer til prioritering af foder frem for biogasproduktion
Abonnementsartikel
Varmt vejr og langvarig tørke betyder, at der kan komme mangel på foder til husdyr. Derfor opfordrer Biogas Danmark til, at energiafgrøder prioriteres til foder frem for til biogasproduktion.
Biogas Danmark opfordrer nu de biogasanlæg, der anvender foderegnede biomasser som energiafgrøder, til at undgå at anvende afgrøder til biogas, hvis der er mangel på foder i deres område.
- Billedet varierer lige nu hen over landet, men vi opfordrer biogasproducenterne til at orientere sig om situationen i deres område og undgå at anvende energiafgrøder, hvis der er mangel på foder i området, siger Henrik Høegh, der er formand i Biogas Danmark i en pressemeddelelse.
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i biogas.
Hos Landbrug & Fødevarer er de glade for, at biogasbranchen minder deres medlemmer om, at foderegnede produkter skal bruges som foder forud for energiformål.
- Vi står i en ekstraordinær situation, hvor mange kvægproducenter kan komme i alvorlig knibe i forhold til at have foder nok. Derfor er det en god og rigtig melding, som Biogas Danmark her kommer med, siger Christian Lund, der er formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

Han fortæller, at de i fællesskab med biogasbranchen sidste år lavede en 'code of conduct' hvor fokus var at sikre, at foderegnede produkter ikke går til biogas, hvis der er behov for dem til foder
- Det er rigtig positivt, at der reageres så hurtigt og leves op til den overensstemmelse. Det er en god og rigtig melding, som Biogas Danmark her kommer med, siger Christian Lund.
I forbindelse med aftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022 besluttede partierne bag aftalen, at der skal ske en opstramning af anvendelsen af energiafgrøder til biogas, herunder at der ikke må anvendes majs til biogas fra 2025.