Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny afregnings-rekord til frøavlere for høsten i 2022
Med et gennemsnit på godt 18.000 kroner per hektar bliver slutafregningen for 2022 til DLFs frøavler rekordstor. Det placerer høsten i 2022 over rekordåret 2021.
- Resultatet skal ses på baggrund af, at afsætningen af græsfrø i Europa og Nordamerika ikke levede op til forventningerne, og at forbruget af plænegræsfrø hos især de private haveejere har været negativt påvirket af stigende energipriser, inflation og mindre købelyst, skriver DLF i en pressemeddelelse.
2022-høsten i Danmark var over normalen med et udbytteindeks for alle arter på 112 set i forhold til et femårsgennemsnit. Den største art, almindeligt rajgræs, leverede et indeks på 107, mens rødsvingel og de andre svingelarter sammen med engrapgræs, hundegræs og hvidkløver lå væsentligt over gennemsnittet.
- Vi kan glæde os over, at vi i 2022 har haft en kombination af flotte udbytter på et stort frøavlsareal og et stærkt prisniveau, og vi kan sende en afregning til vores frøavlere, der ligger helt i top, siger Jørn Lund Kristensen, der er avlsdirektør i DLF.
Han påpeger, at med en gennemsnitlig bruttoudbetaling på godt 18.000 kroner per hektar, så matcher afregningen korn og raps
Efter den største høst i DLF's historie, er der nu fyldt godt op på frølagrene. Derfor vil frøarealerne for både 2023 og især 2024 være væsentlig mindre for at genskabe en sund forsyningsbalance.