Igennem de sidste 20 år har arealet med roer til foder ligget meget stabilt mellem 4.000 og 6.700 hektar. En væsentlig nedgang i forhold til, hvor vigtig afgrøden har været for landbruget tilbage i tiden. Tilbage i 1940´erne havde Danmark 450.000 hektar med roer til foder. Men håndteringen af roerne har ofte været en forhindring. Så mange landmænd har valgt roerne fra i foderplanen.
Nu har en ny håndteringsmetode givet håb for roernes comeback. En metode, hvor friske knuste roestykker lægges som et låg oven på majs eller græsensilagen, og saften fra roerne siver ned.